Helt umiddelbart tænkte jeg, da jeg læste indholdsfortegnelsen i geologiprofessor Minik Rosings nye bog, Rejsen til tidernes morgen, at det var to bøger i én – en om hans opvækst og forhold til Grønland og en om den videnskabelige udforskning af Grønland. Men faktisk er der stof til mange flere bøger i hans skildring, og det fungerer overraskende godt med blandingen af levnedsbeskrivelse og videnskabelig refleksion.

Det er en rig bog, som på en meget menneskelig måde fortæller, så man næsten oplever det selv, hvordan gnisten til en potentiel videnskabsmand tændes. I den kemiske proces, der går forud, indgår drengedrømme om jagt og fiskeri, overlevelse og frihed i den storladne grønlandske natur som en meget vigtig ingrediens.