Formularisk. Dorthe Nors er både international Oprah-darling og absolut underspillet jysk minimalist. Men i sin nye novellesamling fingererer hun konstant med håndbremsen.

Alt det stille vand

Dorthe Nors: Kort over Canada. 137 sider. 199,95 kr. Gyldendal.

I novellen »Ved Sydvest Station« går Lina og rasler for Kræftens Bekæmpelse med veninden Kirsten, mens hun ærgrer sig over en mand, der har anklaget hende for at være kunstig i sin forelskelse, »at hendes måde at elske på ikke kunne være ægte. Ingen elskede på den måde. Der var tale om en slags kompensation, havde han sagt, men hun vil ikke fortælle det til Kirsten. Hun er sikker på, at Kirstens reaktion vil gå lige efter bogen, og der er ikke noget værre end at være én, der går lige efter bogen, tænker Lina og siger ingenting, og så foreslår Kirsten, at de fra nu af ud fra dørpynten skal prøve at gætte på, hvilken type der mon vil åbne.«

lime
(f. 1988) skriver om litteratur og teater, pop- og finkultur, og private følelser. Hun har tidligere undervist i litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er kandidat i samme.