Biomimetik. Myggens ultratynde snabel kan inspirere ny teknologi til kanyler. Ligesom edderkopper, blåmuslinger og lotusplanter bærer på intelligente løsninger, som er blevet til via evolutionen. Forskere og virksomheder har travlt med at aflure dem.
Efter naturens opskrift
Mennesket har til alle tider hentet inspiration i naturen. Fra fortidsmennesker, der udviklede spidse træ- og stenredskaber ansporet af rovdyrenes skarpe tænder og kløer, til Renæssancens mest ikoniske multikunstner, Leonardo da Vinci, der tog udgangspunkt i flagermus og fugle, da han skitserede flyvemaskinen omkring år 1500. Langt senere i 1941 gik den schweiziske ingeniør George de Mestral på jagt med sin hund i Alperne. Da han efterfølgende gav sig til at fjerne de mange runde frø fra burreplanten, der hæftede sig til jagttøj og hundepels, blev han nysgerrig. Han smed frøene under mikroskopet og opdagede i hundredvis af krumme modhagere. Efter flere års udviklingsarbejde tog George de Mestral i 1955 patent på velcro, der inden længe erstattede mangen en lynlås i alt fra gummi- sko til militæruniformer.
Innovation inspireret af naturen er siden blevet et regulært forskningsfelt og kendes nu som biomimetik eller bionik. På universiteter verden over skeler forskere til naturens forlæg, når de udvikler alt fra robotter til medicinsk udstyr. De senere års landvindinger inden for nanoteknologi har sat yderligere skub i tingene, da dyr og planters biologiske strukturer i dag kan studeres, manipuleres og kopieres med enorm stor nøjagtighed.
Del:
