Klokken tre søndag eftermiddag ruller en konvoj på en fem-seks biler anført af en skinnende hvid Mercedes op foran Tyrkiets danske ambassade. BMW, Audi, Volkswagen. Der gasses op, så drøn går gennem villavejen. Tyrkiske flag er spændt ud over bilerne. En nationalistisk slagsang skratter fra nedrullede vinduer.

Konvojen gør holdt foran ambassadens indgang, og føreren af den hvide Mercedes – en høj, ældre mand med et kraftigt cykelstyrsoverskæg iført en turkis, kortærmet skjorte – stiger ud i en tilbagelænet bevægelse. Overskægget, der sniger sig ned om mundvigene, er en markør for tilhængere af Tyrkiets radikale højrefløj.