Kønskamp. Kan en penis være et kvindeligt kønsorgan, og kan mænd menstruere? Inklusionen af transkønnede i kvindebevægelsen har skabt uenighed blandt feminister.

En matrice af undertrykkelse

De sidste år har vi set store landvindinger for transkønnedes rettigheder. I 2014 blev det muligt at lave et såkaldt juridisk kønsskifte. Det har blandt andet medført, at vi for første gang nogensinde har en gravid mand i Danmark. Og sidste år besluttede Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg at fjerne »transseksualisme« fra listen over psykiske sygdomme. Det affødte en hæderspris fra LGBT Danmark, der tildelte dem Årets Laks.

I LGBT-bevægelsen finder man en øget villighed til at inkludere de transkønnede. Da man for nylig kårede Mr. Gay Denmark, der senere på året skal repræsentere Danmark ved den internationale Mr. Gay-konkurrence, faldt valget på transmanden Niels Jansen, der selv blev positivt overrasket over sin sejr. »Jeg troede faktisk ikke, at folk var klar til det her,« som han sagde til DR.

svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.