I somrene 1932 og 1933 vandt geologen og ekspeditionslederen Lauge Koch hæder og international anerkendelse for sin omfattende kortlægning i Nordøstgrønland. Som den første på de kanter anvendte Lauge Koch fly til opmålingen. Under tre års ekspedition med hovedsæde i Ørnereden, en træhytte på Ella Ø i Kong Oscar Fjord, fotograferede Koch og hans folk landet under sig ved hjælp af marinens pontonbærende Heinkel-vandflyvere med en enkelt propel og åbent cockpit i ned til 40 graders frost.

Det krævede både læderhjelme og dragter af isbjørneskind til flybesætning og fotograf, og det markerede en revolution i kortlægningen af Grønland. Lauge Koch var pioner og havde i årene forinden med hundeslæde kortlagt store dele af Nordgrønland. Hans ekspeditioner hjalp til at sikre, at Østgrønland forblev på danske hænder på trods af norske krav om besiddelser, men også andre, herunder Knud Rasmussen, bidrog i de år til kortlægning af Grønland med fly. I løbet af bare fem år blev mere end halvdelen af det kystnære Grønland fotograferet på opdrag fra Geodætisk Institut. En betydelig bedrift, datidens vilkår taget i betragtning.

I dag er problemet, at Lauge Kochs og de andres pionerindsats og tempo, der blev næret af stærke nationale behov og videnskabelig virketrang, ikke er blevet opretholdt. Det er den danske stats ansvar at sikre kortlægningen af hele riget, men i Grønland er indsatsen i årtier foregået i et væsentligt langsommere tempo. Borgerne i Grønland og andre, der har brug for et kort over det åbne land, må ofte lade sig nøje med landkort baseret på fotografierne fra 1930rne eller i lidt bedre fald flyfoto fra 1970erne og 1980erne.

Sådanne kort er ikke meget bevendte. De korresponderer for eksempel ikke med almindelig GPS-teknologi, og problemerne rækker fra de seriøse, hvor redningsindsatser bliver svækket, og kystnær sejlads bringes i fare, til det bizarre. Når lovlydige borgere indberetter korrekt GPS-position af nyoprettede hytter på den grønlandske kyst, er det ikke usædvanligt, at Nuuk-myndighedernes gamle og upræcise kort viser, at hytterne tilsyneladende er opført et godt stykke ude i havet.

Geopolitisk interesse

Situationen har længe været prekær, også for forsvarets opgaver i Grønland, men nu sker der noget. Den hidtil mest omfattende kortlægning af de isfrie områder i Grønland er i de seneste måneder sat i værk i et fintvævet samarbejde mellem de professionelle kortlæggere i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup, der trækker på et mangeårigt samarbejde med det amerikanske forsvar.

Nye digitale kort, komplette med tusinder af korrekt placerede grønlandske stednavne, præcist markerede veje, søer, elve, vandrestier og talrige andre faste objekter, produceres nu i både civil og militær udgave.

»En egentlig, samlet kortlægning af hele det isfrie område i Grønland er ikke sket i mange år. I mellemtiden er Grønland blevet geopolitisk rigtig interessant, og der er stort behov i de grønlandske forvaltninger i forbindelse med råstofudvinding og anden erhvervsudvikling. Den enkelte borger i Grønland har brug for kort, og hele klimadagsordenen tilsiger også, at vi skal kortlægge Grønland på ny,« siger kontorchef Thomas Damsgaard i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I de seneste næsten tre år har han sammen med projektleder, landinspektør Lola Bahl i et pilotprojekt finansieret af A.P. Møller Fonden produceret moderne, digitale kort over de første 80.000 kvadratkilometer i Grønland. Her undersøgte de sammen med kolleger fra Asiaq-Greenland Survey, det grønlandske selvstyres geodatavirksomhed i Nuuk, hvordan nye digitale geodata bedst tilpasses lokale grønlandske behov, og de konstaterede ikke mindst, at flyfoto ikke længere er nødvendige.

Højtopløselige satellitfotos viste sig at være fuldt tilstrækkelige som grundlag for den visualisering og bearbejdning af data, der i dag ligger til grund for moderne kort i høj kvalitet.

»Vi producerer de flotte, digitale kort, som de fleste i dag forbinder med kort, men vi producerer også geodata til den grønlandske forvaltning til bedre service til borgerne, til arealtildeling, kommuneinddeling, råstoftilladelser, anlægsprojekter, nye havne, vandrestier og andet,« siger Thomas Damsgaard.

Redningsarbejdet

Sidste efterår faldt finansieringen i Danmark på plads, 60 millioner i alt, inklusive 11 millioner fra forsvaret og 15 fra A.P. Møller Fonden. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt mødtes med Vittus Qujaukitsoq, finansansvarlig i Naalakkersuisut, Grønlands landsstyre, og Grønland bidrager nu med ajourføring af stednavne, brugerinvolvering i Grønland, lokalkendskab og to millioner kroner.

Dimensionerne kan være vanskelige at begribe. Der er mere end 2500 kilometer fra nord til syd i Grønland, og alt undtagen indlandsisen skal med. Hele Scoresbysund i Østgrønland, verdens længste fjordsystem, deltaer, halvøer, skær, gletsjerkanter og de mere end 2700 meter høje Stauning Alper ud mod Danmark Strædet. Peary Land længst mod nordøst skal med, hele vestkysten, Kap Farvel længst mod syd og Kap Morris Jessup, verdens nordligste stykke land længst oppe mod Nordpolen; selv de ensomme knaldhytter på kanten af havet, der hurtigt kan få betydning for fiskere, fangere eller turister.

{embedded type="node/node_image" id="22516" width="screen_width"}

»Det første sted, hvor kortene virkelig vil gøre gavn, er i redningsarbejdet. Ved tsunamien i Karratfjorden i 2017 var vores kort nærmest ikke-anvendelige, så vi måtte lave noget fra alternative kilder,« forklarer direktøren for Asiaq-Greenland Survey, Bo Naamansen, over telefon fra Nuuk. Et fjeldskred udløste en tsunami, som dræbte fire, bygden Nuugaatsiaq måtte rømmes for altid, og i Grønland frygter man nu, at ændringerne i klimaet vil udløse flere fjeldskred og tsunamier.

Kortmanglen har også frustreret byggeri af vandkraftværker, højspændingsledninger, havne, turisme-erhvervet, forskningsprojekter og beskyttelsen af fortidsminder. Grønland har selv overtaget ansvaret for at kortlægge byer og bygder, men regeringen i København har fortsat ansvaret for både søkort og kortlægning af det åbne land i Grønland, og trægheden har skabt ærgrelse på begge områder.

Søkortene, der sorterer under Geodatastyrelsen i Aalborg, er særligt forsinkede. Rigsrevisionen har rykket siden 2012, fordi den mangel på søkort, der hersker for store dele af de grønlandske farvande, er til fare for den voksende skibstrafik i Grønland, men 13 af 14 involverede medarbejdere forlod Geodatastyrelsen ved udflytningen fra København i 2016, så mere mærkbare fremskridt skal man på land for at finde.

De eksisterende kort over landmasserne uden for byerne, hvoraf mange som nævnt er baseret på gamle flyfoto, findes ofte kun i formatet 1:100.000 eller 1:250.000, hvor en kvadratkilometer er bare fire millimeter på hver led. De nye digitale kort over de isfrie områder produceres i formatet 1:50.000, hvor en kvadratkilometer bliver 25 gange større. Præcise højdekurver vil give ny klarhed over landets vertikale beskaffenhed, mens den centrale opgave med korrekt placering af de grønlandske stednavne sikres via samarbejdet med Asiaq-Greenland Survey og Grønlands Sprogsekretariat. Endelig implementeres hele den digitale infrastruktur, så de omfattende data bliver integrerbare både i Grønlands egne IT-systemer og i forsvarets systemer.

»Det er rigtigt positivt, at det hele endelig er på plads. Jeg husker frustrationen over ventetiden helt tilbage fra mit første job i Asiaq i 1995,« siger Bo Naamansen.

Dagen efter møder jeg Vittus Qujaukitsoq, den ansvarlige fra Grønlands landsstyre, ved et politisk arrangement i København. Qujaukitsoq er ivrig tilhænger af Grønlands løsrivelse, men han er glad for nykortlægningen, og landsstyret har engageret sig i projektet og udbredelsen af de nye kort i Grønland:

»Vi har presset på i en del år, men nu, hvor vi er i gang, kan jeg kun være glad for den samarbejdsvilje, der er vist fra den danske regering,« siger Qujaukitsoq. Jeg spørger, om kortlægningen måske kan være med til at forlænge rigsfællesskabets levetid, men sådan ser han det ikke:

»Projektet viser, at rigsfællesskabet fungerer. Klimaforandringerne bringer stadig nye opdagelser, når isen forsvinder — nye landskaber og øer — og vi skal øge sikkerheden for sejladsen. Men den træghed og de hindringer, vi er stødt på undervejs, er en lærebog i, hvordan viljen nok er til stede, men at ressourcerne og kapaciteten ikke nødvendigvis følger med. Grønland er uomtvisteligt på vej til selvstændighed. Det er ikke Danmarks gode viljer, der afgør, hvornår selvstændigheden kommer,« siger han.

USA leverer satellitbillederne

De nye kort produceres i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske interesse for Grønland vokser, og det amerikanske forsvar bidrager til det nye kortlægningsprojekt med satellitbilleder af hele Grønlands kyst; et område på 450.000 kvadratkilometer – cirka ti gange Jylland, Fyn og Øerne eller to tredjedele af Afghanistan. Optagelsen af satellitbillederne skal hele vejen rundt langs kysten og optages som en lang bane, så der dannes et sammenhængende billede; det gør processen mere kompliceret end optagelse af enkeltbilleder.

De amerikanske satellitbilleder anvendes til produktionen af både civile og militære kort. Satellitbillederne må dog ikke offentliggøres og kan derfor ikke stilles frit tilgængelige som en del af den samlede civile kortlægning. Derfor er der stadig behov for at købe andre satellitbilleder, der kan offentliggøres, men de amerikanske billeder har høj opløsningsgrad og hjælper de danske kortlæggeres kvalitetskontrol.

Samarbejdet med USA er forankret i Multinational Geospacial Co-production Programme, MGCP, hvor mere end 30 vestlige nationer i fællesskab producerer militære kort. Kontakten varetages i det daglige af militærgeograf, chefkonsulent Marlene Meyer fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der i de seneste ti år blandt andet har koordineret Danmarks bidrag til den internationale digitale kortlægning af Afghanistan, Syrien og andre krigsskuepladser. Danmark har i dag status som »lead nation« i MGCP, og i forsvaret opfattes det amerikanske bidrag til kortlægningen i Grønland som et godt eksempel på udbyttet af det internationale forsvarssamarbejde.

En analyse fra FMI viste allerede i 2012, at kortlægningen i Grønland var forældet. På det tidspunkt var samarbejdet med USA og Danmarks andre allierede om kortlægningen af Afghanistan og andre krigszoner veletableret, og da de danske samarbejdspartnere foreslog en ny kortlægning af Grønland, blev det vel modtaget.

Partneren i USA er det amerikanske forsvars National Geospacial Intelligence Agency, NGA, der på nettet præsenterer sig som »en unik kombination af efterretningsvæsen og kampstøttecenter«. Det er NGA, der leder det internationale samarbejde i Multinational Geospacial Co-production Programme, og den danske produktion udstrækkes nu til Grønland. Forsvaret kan anvende det eksisterende produktionsmønster som model for kontrakter, specifikationer og kvalitetssikring, og efterfølgende bliver datamaterialet stillet til rådighed både for Danmarks allierede og det civile samfund i Grønland.

Arktisk kommando

Kommandørkaptajn Jakob Rousøe, operativ chef ved Arktisk Kommando i Nuuk, forklarer, at forsvaret i Grønland ikke bare ser frem til de nye korts øgede præcision, men også til at kunne udveksle digitale kortudsnit mellem skibe, fly og kommandocentral og med udenlandske partnere. Kortene vil fungere som sømløse digitale kort, hvor forsvarets medarbejdere kan zoome og scrolle, uanset hvilken del af Grønland de færdes i.

»Bare det, at alle fremover kan referere til samme internationalt anerkendte kort, er en kæmpe værdi,« siger han. De præcise højdekurver på de militære kort vil eksempelvis gøre det sikrere at flyve i Grønland med de amerikansk producerede F35-jagerfly, som både Danmark og US Air Force fremover skal arbejde med. Kortene vil hjælpe, hvis helikopterne skal undsætte nødstedte krydstogtpassagerer på kysten, og de vil være nyttige under sejlads ved kysten i tåge, eller når nødpakker skal kastes ned til fangere eller turister i vanskeligheder i fjeldet.

Endelig skal kortene udruste forsvaret til fremtidens militære opgaver. Forsvarets Efterretningstjeneste viser i sin seneste risikovurdering fra december, at jagerfly fra Ruslands nye baser på øerne i Det Arktiske Ocean nu kan nå de amerikanske installationer på Thule-basen langt hurtigere end før.

»Efterretningsfolkene taler mere om den russiske og kinesiske aktivitet i Arktis end tidligere. Det er gået hurtigere, end de fleste forudså. Det er en slags paradigmeskifte,« siger Rousøe, der er tidligere militærattaché i Washington og nøje følger USAs interesse for Grønland.

En topembedsmand fra USAs forsvarsministerium, John Rood, overraskede i september, da han under besøg på Thule-basen kundgjorde, at USA overvejer nye investeringer i lufthavne i Grønland. Amerikanske fly opererer hyppigere end før fra Island i jagten på russiske ubåde, og den amerikanske flåde har genetableret sin Second Fleet, der fra Nordatlanten forsvarer USAs østkyst.

»Det er altid svært at læse, hvad der styrer de sikkerhedspolitiske interesser i USA, men det er næppe forkert at sige, at Grønland spiller en mere relevant rolle i dag end for bare få år siden,« siger Jakob Rousøe.

Den ny kortlægning ventes afsluttet i 2022.

På kanten