Forslaget om at forbyde omskæring af drenge, som Folketinget snart skal tage stilling til, har vakt bekymring i regeringens top. Det stærkt kontroversielle spørgsmål om et omskæringsforbud deler partierne og deres folketingsmedlemmer på kryds og tværs. Ifølge Weekendavisens oplysninger har de interne debatter i regeringen og Venstre fået statsminister Lars Løkke Rasmussen til at konsultere Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, for at sikre sig opbakning fra hendes parti til at afvise et forbud mod omskæring af drenge.
Regeringspartierne Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har allerede meddelt, at deres folketingsmedlemmer vil blive stillet frit ved en afstemning, og i sit eget parti, Venstre, kan statsministeren heller ikke vide sig sikker på at have helt styr på tropperne. Godt nok er partiet som udgangspunkt imod et forbud, og gruppeformand Søren Gade udtalte i denne uge til TV2 Nyhederne, at folketingsgruppen ikke vil blive fritstillet.
»Men ligesom jeg beder mine kolleger i folketingsgruppen om ikke at tage stilling, før vi har fået informationerne fredag, vil jeg afholde mig fra at være firkantet i min holdning,« sagde han senere til DR.
Informationerne, som Søren Gade taler om, er de vurderinger, som partierne vil få på et møde i Sundhedsudvalget i dag. Helt usædvanligt har udvalget indkaldt hele fem ministre til et lukket samråd, hvor sundhedsministeren, justitsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren og kirkeministeren skal »redegøre for de overvejelser, begrundelser, hensyn, perspektiver og potentielle konsekvenser, der kan være forbundet med at indføre et forbud«.
I Justitsministeriet er det springende punkt især, om et omskæringsforbud vil stride mod Grundlovens bestemmelse: »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«
Omskæring er utvivlsomt af afgørende betydning for det jødiske samfund i Danmark og – måske i lidt mindre grad – for muslimer. Det uafklarede spørgsmål er, om et forbud alligevel vil være foreneligt med Grundloven, hvis det er begrundet af medicinske og andre hensyn.
Mere opsigtsvækkende er måske forsvars- og udenrigsministerens deltagelse i samrådet, og det er nok især deres vurderinger, som Venstres gruppeformand vil have sine partikolleger til at afvente. Flere udenrigspolitiske eksperter har på det seneste sagt, at det vil vække et større internationalt ramaskrig, end de fleste har forestillet sig, hvis Danmark som det første land i verden indfører et omskæringsforbud. Associationen til Muhammed-krisen ligger lige for, og amerikanerne ville heller ikke blive glade.
Tæl til 90
Forslaget om »en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager«, er et borgerforslag, som Folketinget er forpligtet til at behandle, hvis mindst 50.000 borgere skriver under.
I skrivende stund er der 38.308 underskrifter, og på en tilfældigt valgt dag i denne uge voksede antallet af underskrifter med mere end 200 i løbet af bare to timer. Meningsmålinger viser, at et stort flertal af befolkningen går ind for et forbud, og der er nu ingen tvivl om, at forslaget vil blive realitetsbehandlet.
Selv hvis borgerforslaget mod forventning ikke når 50.000 underskrifter, har SF nemlig meddelt, at partiet under alle omstændigheder vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om at indføre en aldersgrænse.
Statsministeren skal kunne tælle mindst 90 folketingsmedlemmer, der vil stemme imod forslaget, hvis det ikke skal blive til lov. Hos De Konservative lyder vurderingen, at man som udgangspunkt kun kan være sikker på, at Rasmus Jarlov vil stemme imod, hvorimod Naser Khader offentligt taler for et forbud. Hos de ligeledes fritstillede folketingsmedlemmer i Liberal Alliance er indtil videre kun kulturminister Mette Bock helt åbenlyst imod. Til gengæld kan Løkke Rasmussen være sikker på opbakning fra Dansk Folkeparti, der ellers ikke er bleg for at udfordre en minoritet og slet ikke den muslimske:
»Partiet læner sig op ad Sundhedsstyrelsens vurdering af, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for forbud. Der er forskellige opfattelser i gruppen, men ovenstående er den vedtagne kurs, og gruppen stilles ikke frit,« oplyser en centralt placeret kilde i Dansk Folkeparti.
Men selv med støttepartiets hjælp og orden i geledderne i Venstre når statsministeren ikke op på 90 mandater. Han har brug for socialdemokraternes for at være helt sikker på, at forslaget om et omskæringsforbud bliver stemt ned.
I Socialdemokratiet er der endnu ikke formelt truffet nogen beslutning, men Weekendavisen erfarer, at ledelsens indstilling er, at man er imod et forbud, og at folketingsgruppen ikke vil blive stillet frit, når der skal stemmes. Alligevel forventes der enkelte dissidenter, som vil gå imod partilinjen, men partiledelsens holdning betyder, at forslaget om et forbud under alle omstændigheder bliver nedstemt i Folketinget.
Trods en udbredt opfattelse i folketingsgruppen om, at det – som et fremtrædende medlem formulerer det – »er underligt at skære«, vejer det i Socialdemokratiets ledelse tungest, at et forbud vil opfattes som krænkende af de involverede befolkningsgrupper, og at det vil medføre betydelige udenrigspolitiske vanskeligheder.
Tonen i debatten
Med Socialdemokratiets nej til et forbud, bliver det mest af akademisk interesse, hvordan de øvrige partier stiller sig. Til gengæld illustrerer det, hvor besværligt spørgsmålet er for dem:
»Vi har en gammel årsmødevedtagelse, hvori der står, at vi er imod omskæring, som ikke er medicinsk begrundet, men vi har aldrig truffet beslutning om, hvad vi konkret vil gøre,« siger Enhedslistens ordfører på sagen, Stine Brix. Hun fortsætter:
»Jeg tror ikke, der er enighed i vores gruppe, og vi skal også diskutere, om vi skal stemme samlet. Det er rigtig svært, for det er to grundlæggende rettigheder, som støder sammen, og diskussionen vil være, om et forbud er det rette middel til at løse det. Nogle er bekymret over den antisemitiske og islamofobiske tone, der allerede kan høres, når debatten går om, hvorvidt forældre, der lader deres børn omskære, ikke vil deres børn det bedste.«
Hos De Radikale har baglandet på partiets landsmøder flere gange stemt for, at der skal arbejdes for et forbud, men alligevel vil partiet på Christiansborg stemme imod forslaget. Man udelukker dog ikke enkelte dissidenter, når forslaget ryger i salen.
Og så er der Alternativet. Partiet, der om nogen har været bannerfører for indførelsen af ordningen med borgerforslag, skal nu for første gang tage stilling til et forslag, der reelt giver rystelser på Christiansborg. Adspurgt viser svarene fra hver enkelt alternativist i Folketinget, at det åbenbart ikke er så let endda.
Carolina Magdalene Maier siger som udgangspunkt ja til et forbud, men før den endelige beslutning skal Alternativets folketingsgruppe samles til et arrangement, hvor emnet gennemgås af to gæster, der er helholdsvis for og imod.
»Ingen rabbiner eller imam. Det skal være et videnskabeligt udgangspunkt, der er distanceret til emnets kulturelle betydning,« siger hun.
René Gade »går ind til debatten med de to forskere med et åbent hjerte, men regner med at stemme ja til et forbud uanset hvad.«
Josephine Fock går også ind for et forbud, men det gør Ulla Sandbæk absolut ikke:
»Det er utrolig vigtigt for jøder og deres identitet. Hvis man venter til børnene er ældre, er det et meget mere vanskeligt indgreb. Jeg har boet i Israel og har passet en lille dreng efter at han blev omskåret, og det er et meget lille indgreb,« siger hun.
Torsten Gejl har ikke taget stilling, og det har Rasmus Nordqvist heller ikke, men han mener dog, at »der er en del kulturelle spørgsmål, som taler imod et forbud.«
Christian Poll har heller ikke taget stilling, men vil »læne sig op ad Pernille Schnoors beslutning«, hvis han stadig er i tvivl op til afstemningen. Indtil videre er Pernille Schnoor dog selv usikker, da hun synes, at »et indgreb på et raskt barn er forkert, men også tænker på minoriteters rettigheder.«
Roger Matthisen mener, at undervisning er vejen frem i stedet for forbud, og så er der kun partistifteren, Uffe Elbæk, tilbage. Han er i udlandet og har ikke været til at få fat på.
