Normalt er vi ligeglade med, hvor forbrydelser bliver begået. Vi er mere interesserede i, hvem gerningsmanden er, og hvad han har gjort. Men da regeringen i sidste uge præsenterede sin »ghettopakke«, var en række af forslagene ikke møntet på skurke landet over, men havde et målrettet fokus på særlige geografiske områder: Man ville for eksempel straffe forbrydelser begået i særligt afgrænsede zoner dobbelt. I teorien over hele landet, i praksis i de særligt udsatte boligområder, ghettoer, som de seneste år har været præget af skyderier og bandekonflikter.

Kritikere af ghettopakken har peget på, at andelen af dømte i områderne faktisk er blevet gradvist mindre de seneste år. Den er dog stadig langt større end i det gennemsnitlige, danske boligområde, og hvis kriminaliteten i Danmark på nogen måde opfører sig som i resten af verden, giver det måske alligevel god mening at rette opmærksomheden mod de store byers kriminalitetsplagede boligområder. Forskning inden for geografisk kriminologi fortæller os nemlig, at forbrydelser langtfra er smurt ensartet ud over landet. De klumper sig gerne sammen i små lommer – ofte i de udsatte områder. Det gælder ikke bare i USA, men også i et skandinavisk land som Sverige. Det viser forskning fra den svenske kriminolog Manne Gerell.