Sit første laboratorium havde Fatima Al-Zahraa Al Atraktchi i et højhusbyggeri på det ydre Frederiksberg. Hun var seks år, og på børneværelset var en særlig hylde indrettet med det lille mikroskop, hun havde fået af forældrene, præparatglassene, som hørte til, og en samling af moderens cremedåser og andet udstyr, som fuldstændiggjorde forsøgsopstillingen.

»Man skal være indstillet på, at det er hårdt at køre en forskerkarriere på topplan,« siger hun i dag mange år senere. »Men den beslutning har jeg taget. Jeg vil det rigtig gerne, næsten uanset hvad det koster.«