Man ved, der er noget usædvanligt på færde, når forsvaret af en medicinsk ph.d. indledes med en strid om ord. Det var tilfældet i sidste uge, da afhandlingen Danish Transsexual Individuals: A Study of Sociodemography, Psychiatric and Somatic Morbidity and Mortality var til bedømmelse på Københavns Universitet. For hvorfor havde kandidaten, psykolog Rikke Kildevæld Simonsen fra Rigshospitalets Sexologisk Klinik, dog valgt at bruge udrykket transseksuelle om sit studieobjekt? Denne gruppe foretrækker jo selv transkønnet eller simpelthen transperson, lød det fra dagens første opponent. Og kan man egentlig i en ph.d.-rapport tale om kønsskifteoperation, når brugerne af denne ydelse selv betragter det som et indgreb, der netop ikke skifter, men bekræfter deres virkelige køn?

Der er sket noget interessant. Fra at have været et sjældent og næsten negligeret medicinsk fænomen er transkønnethed blevet både synligt og en slags kampplads for identitetspolitik i det hele taget. Det transkønnede dyrkes i alt fra reklamer og talkshows til tv-serier.