Israels regering har i denne uge mistet sit flertal, efter at to ultraortodokse partier, Shas og Forenet Tora-jødedom, har forladt premierminister Benjamin Netanyahus regering. De religiøse partier er udtrådt i protest mod et nyt udspil, som vil ophæve undtagelser, der fritager ultraortodokse mænd for militærtjeneste. Shas har dog annonceret, at man fortsat vil støtte Netanyahus regering, som i Knesset nu råder over 61 mandater ud af 120.

Samtidig møder en plan for genhusning af befolkningen i det sønderbombede Gaza voldsom kritik. I sidste uge fremlagde forsvarsminister Israel Katz en plan for en nybygget »humanitær by« i det sydlige Gaza, der med tiden skal rumme hele enklavens befolkning på to millioner mennesker.

Foto: Ronen Zvulun, Scanpix
Foto: Ronen Zvulun, Scanpix

Ifølge The Times of Israel har det israelske militærs stabschef, general Eyal Zamir, imidlertid afvist planen som »ubrugelig«. Tidligere premierminister Ehud Olmert har betegnet den planlagte by som »en koncentrationslejr«, og oppositionsleder Yair Lapid, leder af centrumpartiet Yesh Atid, har affærdiget planen som »en vanvittig idé, selv efter denne regerings standarder«.

The Times of Israel citerer Lapid: »Vil indbyggerne få lov til at forlade byen? Hvis ikke, hvordan vil de så blive hindret? Skal der være hegn omkring byen? Et almindeligt hegn? Et strømførende hegn? Hvor mange soldater skal bevogte byen?

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.