Tyske Taurus hører til de mest effektive i verden, når det handler om våbentypen langtrækkende krydsermissiler. De kan fra lang afstand smadre fjendens broer og underjordiske bunkeranlæg. Men spørgsmålet er, om den nye kansler Merz vil leve op til sit valgløfte om straks at give Ukraine taurusser. 

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Et klart svar var han forleden ikke i stand til at give:

»Selvfølgelig er det muligt. Men vi har hele tiden sagt, at Taurus kræver flere måneders træning af de ukrainske soldater. Hvis vi først leverer om et halvt år, hjælper det ikke Ukraine i dag. Derfor styrker vi vores militære støtte allerede nu, koordinerer tæt med vores europæiske partnere og indleder nye samarbejder,« udtalte han til ZDF.

Taurus KEPD-350 missil. Foto: Bernd Von Jutrczenka, Scanpix
Taurus KEPD-350 missil. Foto: Bernd Von Jutrczenka, Scanpix

Merz’ tågesnak skyldes, at den nye regering har indført en politik om, at man ikke offentligt vil redegøre for, hvilke tyske våben ukrainerne skal have. En anden grund er, at den konservative Merz' regeringspartner, socialdemokratiske SPD, er stærkt imod at sende taurusser. SPD frygter, at det vil kunne »eskalere« krigen.

I Ukraine har man imidlertid i mere end et år brugt andre krydsermissiler, nemlig amerikanske ATACMS og britisk-franske Storm Shadow. Derfor vurderer missilforsker Fabian Hoffmann i avisen Kyiv Independent, at spørgsmålet om Taurus også er blevet et symbolsk spørgsmål: »At levere Taurus handler nu mere om Tyskland end om Ukraine. Det er blevet et symbol på tysk tøven og frygt for optrapning,« siger han og understreger, at selvom Taurus i dag er mindre afgørende for Ukraine, er det stadig nyttigt som forstærkning, fordi Storm Shadow og ATACMS er ved at slippe op.

vind