Prioriteter. Familierne til de over 240 bortførte israelere har organiseret sig og sat den israelske regering under pres.
Tovtrækning om gidsler
TEL AVIV – Udsigten ud over Tel Avivs skyline er spektakulær. Det samme er huslejen. Vi er på syvende sal i et advokatkontors modtagelseslokaler. Vi bliver modtaget af en ung mand med en venlig, men professionel attitude. Som havde vi booket tid hos ejendomsmægleren. Det er dog ikke dyre ejerlejligheder, der bliver formidlet her, men grufulde menneskeskæbner.
På designmøblerne rundtom i modtageværelset sidder små grupper og taler sagte. Enkelte sidder med portrætfotos. Det er de pårørende. Den unge mand forhører sig, om vi har nogen særlige ønsker til interviewpersoner. Kidnapperne har ikke været selektive. Der er alt fra spædbørn til pensionister, landmænd til ravere blandt deres ofre.
Del: