Selv efter sin død fortsætter den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj med at udfordre Vladimir Putin og kæmpe for det, som han selv kaldte for »fremtidens vidunderlige Rusland«. På tirsdag gør han det med en autobiografi, som udkommer post mortem, otte måneder efter han døde – eller snarere blev dræbt – i en straffekoloni nord for polarcirklen.

Modtag Weekendavisens ugentlige nyhedsbrev

Bliv oplyst, inspireret eller bare provokeret med det bedste fra ugens Weekendavisen.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Ifølge Navalnyjs kone, Julija, begyndte han at skrive biografien i 2020 i Tyskland. I januar 2021 fløj Navalnyj tilbage til Rusland, hvor han som forventet blev anholdt. Han fortsatte med at føre dagbog i fangenskab.

Af bogens uddrag fremgår det, at Navalnyj var klar over, at Putin næppe ville lade ham slippe levende ud. Og at oppositionslederen lod sig inspirere af selvopofrende sovjetiske dissidenter:

»Anatolij Martjenko døde af en sultestrejke i 1986, og et par år senere faldt det sataniske Sovjetunionen fra hinanden. Så selv det værst tænkelige scenarie er faktisk ikke så skidt,« ræsonnerede Navalnyj.

Arkivfoto: Kirill Kudryavstev, Scanpix
Arkivfoto: Kirill Kudryavstev, Scanpix Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Nogle af hans erindringer og tanker kan allerede nu læses i blandt andet den amerikanske avis The New Yorker. Biografien hedder Patriot og understreger dermed, at man som russer sagtens kan fordømme krigen i Ukraine, være tilhænger af demokratiet og elske Rusland på en hel anden måde end Putin. ankaz