Pedro den Uskønne

Længe gik han under navnet »Pedro el Guapo« – Flotte Peter. Men det er noget tid siden, at den spanske offentlighed har været rigtigt imponeret af Pedro Sánchez. 

Det er selvfølgelig flot at have været premierminister siden 2018, men ikke hvis det sker på bekostning af embedet. Og det er i stigende grad risikoen i tilfældet Sánchez.

Problemerne tårner sig op for premierministeren, hvis hustru, Begoña Gómez, ifølge en retskendelse offentliggjort lørdag 20. juni har fået inddraget sit pas og er blevet tiltalt for blandt andet underslæb og korruption. 

Hun nægter sig skyldig. Sánchez har kaldt det en politisk motiveret retssag, og efterforskningen blev da også iværksat efter en henvendelse fra »Manos Limpias« (»Rene Hænder«), en forening, der har højreekstremistiske forbindelser. Ikke desto mindre fører efterforskningen nu til en straffesag mod premierministerfruen. 

Men retssagen imod fru Gomez er langtfra det eneste, der belaster premierministeren. Hans lillebror, David Sánchez, er for tiden under anklage for blandt andet embedsmisbrug i provinsen Extremadura. 

Og politisk står Sánchez meget svagt. Valget i 2023 førte til en stor sejr for de borgerlige, der dog manglede få pladser i parlamentet for at have majoriteten. 

På den baggrund var Pedro Sánchez i stand til at danne en mindretalsregering med venstrefløjspartiet Sumar baseret på støtte fra regionale nationalistiske partier. Herefter fulgte en kontroversiel benådning af hovedaktørerne bag den catalanske uafhængighedsopstand i oktober 2017. 

En benådning, der i Spanien bredt anerkendes som den konkrete pris, Sánchez betalte for regeringsmagten, og som har ført til hård kritik fra blandt andre Europa-Kommissionen, der har kaldt det »uforeneligt med den Europæiske Unions værdier«.

Hvad værre er, så har Sánchez' regering ikke kunnet gennemføre anden større lovgivning i perioden end samme benådningslov. Det spanske demokrati er paralyseret. Blandt andet regeres Spanien under denne regering fra år til år uden en finanslov. 

Den demokratiske handlingslammelse og korruptionsskandaler relateret til to af premierministerens topfolk i socialistpartiets partiorganisation fik sidste år ugeavisen The Economist til på lederplads at opfordre Sánchez til at trække sig. 

Det kunne gøres ved at overgive pladsen til en anden fra socialistpartiet, PSOE, skrev bladet, eller ved at afholde et nyvalg. Der er ikke sket nogen af delene.

Smykker for millioner

Siden har endnu en skandalesag ramt socialistpartiet på højeste niveau. Den legendariske socialistiske premierminister fra 2004 til 2011, José Luis Rodríguez Zapatero, er genstand for en efterforskning af sin rolle i beslutningen om en uforholdsmæssigt stor pandemi-redningspakke på 53 millioner euro (små 400 millioner kroner) fra den spanske stat til et lille venezuelansk-spansk flyselskab. Redningspakken blev givet til selskabet, der alene havde fire fly, i 2021, mens Sánchez var premierminister. 

Zapatero anklages blandt andet for misbrug af sin adgang til magtfulde beslutningstagere og andre kriminelle forhold i relation til tildelingen af redningspakken. Og for skatteunddragelse, da smykker til en værdi af 1,3 millioner euro (knap ti millioner kroner) i maj blev fundet i et pengeskab på hans kontor. Zapatero, der sås som det moderne PSOEs samvittighed og ideologiske rorgænger, oplyser, at smykkerne er arvestykker og gaver. 

Skandalerne og stilstanden i lovgivningsprocessen har fået Sánchez til at skrue op for sin udenrigspolitiske profil. Blandt andet ved at sige meget »nej« til den amerikanske præsident. 

Han henviser også til den økonomiske vækst, der er EUs højeste med forventede 2,4 procent i år. Men væksten stammer hovedsageligt fra en hastigt stigende arbejdsstyrke og påvirker realindkomsten hos den almindelige spanier i langt mindre grad.

Udvidelsen af arbejdsstyrken drives af indvandring, hvilket bruges ideologisk offensivt af Sánchez, der dette forår administrativt satte gang i legaliseringen af landets illegale arbejdsstyrke. Det foregår ved at give frit lejde til ustraffede migranter, der har opholdt sig i Spanien i mindst fem måneder. Hvis de melder sig til myndighederne inden udgangen af juni, vil de blive givet opholds- og arbejdstilladelse. 

900.000 mennesker har meldt sig i skrivende stund, det dobbelte af, hvad myndighederne havde forventet, men det er ikke noget problem ifølge den spanske regering. Migranter er med til at »opbygge det rige, åbne og mangfoldige Spanien, vi er, og som vi stræber efter at være«, lyder det fra premierministeren, der tilsyneladende ikke skæver til den solide vind i sejlene, som det yderste højrefløjsparti Vox allerede havde før legaliseringen. 

Eller måske har Pedro Sánchez givet op og hænger bare på frem til næste valg, som skal holdes senest om et år. Men omkostningerne for embedet og det spanske demokrati, der efter fem årtier i moderne tid endnu ikke er så søstærkt som andre vesteuropæiske demokratier, er nu så store, at han bør lytte til de stemmer i ind- og udland, der opfordrer ham til at gå af. 

I øvrigt ...

En pukkelhval blev lørdag aften set i Lillebælt. Desværre virker den ikke rask, vurderer den danske hvalekspert Morten Aagaard i et interview med TV Syd. Han mener, at pukkelhvalen vil dø inden længe, og henviser til andre hvaler, der på det seneste er strandet herhjemme. Pukkelhvalen ønskes det bedste herfra.