Spændingerne i Østersøen tager til, i takt med at Rusland udbygger skyggeflåden af udslidte olietankere, som anvendes til at omgå de økonomiske sanktioner mod Kreml.

I sidste uge optrappedes konfrontationen kraftigt, da Estlands kystvagt ville inspicere en olietanker ved navn »Jaguar«, en uforsikret plimsoller indregistreret i Gabon. Skibet sejlede uden flag gennem estisk farvand i Den Finske Bugt, og den estiske kystvagt sendte såvel patruljebåde som helikoptere ud til skibet.

Estlands udenrigsminister kaldte den russiske aktion for "farligt agressiv". Arkivfoto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix
Estlands udenrigsminister kaldte den russiske aktion for "farligt agressiv". Arkivfoto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Besætningen nægtede at kaste anker for at lade de estiske myndigheder komme ombord. Tværtimod dukkede et russisk Su-35-kampfly op og overfløj området, hvorefter de estiske myndigheder lod olietankeren fortsætte mod Primorsk i Rusland.

Ifølge Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, krænkede det russiske kampfly estisk luftrum i over et minut. Tsahkna kaldte den russiske aktion »farligt aggressiv« og fastslog ifølge det estiske nyhedsbureau ERR: »Endnu et tegn på fjendtlighed fra Ruslands side og en demonstration af Ruslands forbindelse til skyggeflåden.«

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Både Finland og Litauen har fordømt den militære optrapning. Litauens udenrigsminister, Kestutis Budrys, udtalte ifølge The Guardian: »Nu viser Rusland muskler, fremprovokerer et optrin og flyver ligefrem ind i NATO-luftrum for at beskytte disse skibe.« jjak