Først og fremmest. Putin siger, at Ukraine fører krig for at svække tilliden og skabe forvirring i det russiske samfund. Ukraine har identificeret Ruslands ømmeste tæer.
Nu gør det ondt
Den ukrainske strategi har udviklet sig, siden Rusland invaderede landet i 2022. Strategien er gået fra at være defensiv med det formål at holde eller genvinde eget territorium til også at være offensiv langt inde i Rusland.
Formålet med de seneste års ukrainske angreb på russisk territorium har dels været at svække Rusland militært, som det sås under Operation Spiderweb 1. juni 2025, hvor Ukraine udførte et sofistikeret droneangreb mod fire russiske luftbaser. Og det har dels været psykologisk, med det formål at gøre krigen rigtig træls i dagligdagen for såvel det russiske regime som den russiske befolkning. Præcis som dagligdagen er det i Ukraine.

Den russiske befolkning har hidtil været bemærkelsesværdigt fattet. Men efter måneders angreb på oliesektoren og på feriedestinationen Krim kunne Ukraine være midt i et gennembrud.
Det har taget tid. Mere end en million sårede eller døde vurderes krigen at have kostet Rusland, men rundhåndede kompensationer til de efterladte og rekruttering fra Ruslands fattige og afsidesliggende egne har gjort denne omkostning for det russiske folk overraskende tålelig.
Økonomisk er de russiske husholdninger ikke blevet mere trængte under krigen, tværtimod. Inflationen er blevet bragt ned til godt fem procent fra et niveau på over ti procent i starten af krigen, og de høje oliepriser gavner Rusland som et af verdens største olieproducerende lande.
Russernes holdninger til krigen er svære at måle på. Tænketanken New Eurasian Strategies Centre citerer en undersøgelse foretaget i efteråret 2025 af »Chronicles-project«, der er en uafhængig russisk forskningsplatform. Ifølge undersøgelsen rapporterede næsten 90 procent af de adspurgte russere, at krigen havde påvirket deres lokalsamfund negativt, og omkring 60 procent sagde, at de personligt var negativt påvirket. Eksempler på sådanne negative påvirkninger blev opgivet som driftsforstyrrelser i mobil- og internetforsyning, jernbane- og flydrift og el- og vandforsyning, samt benzinmangel og missil- og droneangreb.
Ferien er aflyst
Ukraine har de seneste måneder gennemført omfattende angreb på mål på og omkring Krim-halvøen, blandt andet droneangreb på færger og lastvogne, der har haft til formål at afskære adgangen til halvøen.
Sikkerhedssituationen beskrives som den værste, siden halvøen blev annekteret i 2014, og det er dårlig timing: Krim tjener mange penge på at være en populær feriedestination. Befolkningen på Krim har længe levet med rationering af benzin og varer i supermarkederne og mange afbrydelser af elforsyningen.
Situationen har fået de russiske myndigheder til fredag i sidste uge at erklære hele regionen i undtagelsestilstand.
Samtidig har Ukraine over tre måneder udført en bølge af målrettede angreb dybt inde i Rusland mod den russiske olieindustri. Den 16. juni lykkedes det for Ukraine at ramme Ruslands største olieraffinaderi tæt på Moskva. Angrebene har skabt væsentlig brændstofmangel i 56 russiske regioner, værst på Krim-halvøen.
Siden 2022 har præsident Putin sprogligt minimeret krigen. Det er for eksempel ikke en krig, men en »speciel militær operation«, og han har afholdt sig fra at kommentere det præg, krigen har sat på russernes hverdag. Men søndag aften gjorde han en undtagelse.
I et 19 minutter langt tv-interview søgte han på sin egen måde at anerkende russernes trængsler i hverdagen. Putin sagde, at Ukraines hensigt var at svække tilliden og skabe usikkerhed i det russiske samfund. Han forsikrede, at Rusland ikke ville lade sig distrahere af det, han kaldte terrorangreb.
Men han kredsede også om forhandlinger med Ukraine, og det virkede næsten, som om han sprogligt søgte en udvej for både sig selv og sin befolkning. Ukraine kan have identificeret Ruslands ømmeste tæer.

I øvrigt
Forsvarsminister Jeppe Bruus er mandag taget på besøg hos den ukrainske præsident Zelenskyj i Kyiv. Besøget skal understrege regeringens støtte til Ukraines kamp. »Danmarks forsvar starter i Ukraine, og ukrainerne kæmper hver dag for vores fælles sikkerhed,« lyder det fra ministeren i forbindelse med besøget.

