Satellit. Først hængte aktivister fra Aleksej Navalnyjs hold Putin-kritiske bannere op. Så forsvandt Navalnyj.
Navalnyj er væk
Hvor er Aleksej Navalnyj? Det spørgsmål har den russiske opposition forgæves stillet i nu to og en halv uge. For Ruslands ubestridte oppositionsleder er simpelthen forsvundet fra den straffekoloni cirka 250 kilometer øst for Moskva, hvor han har befundet sig det sidste halvandet år.
I snart tre år har han været fængslet forskellige steder i Rusland, men nu er der ikke længere nogen information om hans opholdssted. I flere russiske medier har der dog været ubekræftede spekulationer om, at han muligvis var blevet flyttet til Moskva. Eller at han omvendt var blevet overført til en anden streng straffekoloni langt væk fra Ruslands hovedstad.
Netop den konsekvente modstand mod genvalg af Putin har gjort Navalnyj berømt i Rusland og forhadt i Kreml.
Men hvorfor er Navalnyj forsvundet? Meget tyder på, at det er Vladimir Putins straf for den aktion, som aktivister fra Navalnyjs hold gennemførte 7. december. I flere russiske byer hængte de bannere op med en henvisning til en hjemmeside, hvor russerne bliver opfordret til at stemme mod Putin ved præsidentvalget i marts næste år.
Netop den konsekvente modstand mod genvalg af Putin har gjort Navalnyj berømt i Rusland og forhadt i Kreml, som denne gang altså tilsyneladende har valgt at hævne sig ved at tvinge Navalnyjs familiemedlemmer til at bekymre sig endnu mere for ham end normalt. ankaz

Del: