Giorgia Meloni barsler med et opgør med EUs grønne ambitioner. Den italienske premierminister stiller sig i spidsen for en samling af aktører, der ønsker at gøre op med et centralt miljøkrav i forhandlingerne frem mod det næste flerårige EU-budget. 

Det har tre forskellige embedsmænd med kendskab til sagen bekræftet overfor Politico.

Dermed er der lagt op til en konfrontation mellem Italien og flere andre lande – heriblandt Danmark. Det kan udvikle sig til et drama, som risikerer at vanskeliggøre de vigtige budgetforhandlinger, der sætter rammen for EUs økonomiske prioriteringer frem til 2034. Meloni repræsenterer en strømning i EU, der meget vel kan få medvind de kommende år.

»I en verden, hvor USA og Kina mobiliserer milliarder og atter milliarder for at fremme deres egen industri og konkurrenceevne, kan Europa ikke træffe det stik modsatte valg,« har Giorgia Meloni sagt om Europa-Kommissionens forslag om miljøkrav i det flerårige budget. Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

I sidste måned gjorde den italienske leder sin skepsis klar i en tale i landets parlament: Europa må ikke »blive en forhindring for sin egen industri og konkurrenceevne«, sagde hun. Hun zoomede ind på et centralt princip, der allerede nu er gælder for visse EU-støtteordninger: DNSH-princippet – »Do No Significant Harm«. 

Det betyder, at projekter, der finansieres med EU-midler omfattet af princippet, skal godtgøre, at de ikke forårsager væsentlig skade på miljøet, og at de opfylder bestemte bæredygtighedskriterier. Det princip har frem til nu ikke været en del af det flerårige EU-budget. Men Europa-Kommissionen forsøger netop nu at få princippet til også at gælde for den fremtidige støtte, der tildeles herfra:

»Det er præcis, hvad vi ikke ønsker og ikke er villige til at acceptere: I en verden, hvor USA og Kina mobiliserer milliarder og atter milliarder for at fremme deres egen industri og konkurrenceevne, kan Europa ikke træffe det stik modsatte valg,« sagde Meloni sin tale.

Hendes budskab rammer ind i en større diskussion om EUs konkurrenceevne: Mange er bekymrede for, at europæiske virksomheder ikke kan klare sig i fremtiden på grund af strenge lovkrav og indviklede EU-regler.

Kommissionens forslag om at føje DNSH-princippet til det flerårige budget har ført til kritik fra erhvervsorganisationer og medlemmer af Europa-Parlamentets højrefløj. Det er den flok, Meloni kæmper for. De advarer imod, at princippet vil medføre, at tungindustri og store infrastrukturprojekter ikke vil kunne opnå EU-støtte – og at det vil svække virksomheder og jobskabelse i Europa.

Overfor denne koalition står blandt andre medlemmer af Europa-Parlamentet fra den hovedsageligt socialdemokratiske S&D-gruppe, den liberale gruppe, Renew, og De Grønne. De agter stemme imod budgettet, hvis højrefløjen i Europa-Parlamentet får streget DNSH-princippet fra den endelige tekst.

Kommissionen ønsker at lukke forhandlingerne om det flerårige budget så hurtigt som muligt. De har noteret sig, at unionens politiske landkort kan se ganske anderledes ud i en meget nær fremtid. Næste år afholdes der valg i flere lande – blandt dem i Frankrig – som kan forrykke magtbalancen i unionen væk fra den grønne sti.

I øvrigt

2000 fortrinsvis homoseksuelle mænd på et ti dage langt LGBTQ+-krydstogt har haft en ublid medfart i det østlige Middelhav. Skibet »Scarlet Lady« skulle i sidste uge have været i havn i den tyrkiske by Kuşadası. 

Kort inden annoncerede de lokale myndigheder, at man afviste skibet, fordi gruppen ombord var »kendt for adfærd, der ikke stemmer overens med vores samfundsstruktur og vores moralske værdier«. »Det er absolut udelukket, at den pågældende gruppe kommer til vores provins med en organisation af den angivne karakter,« lød det også. 

I stedet søgte skibet at lægge til i Alexandia i Egypten, men her er skibet også blevet afvist. Arrangørerne af krydstogtet antager, at dette er et spørgsmål om diskrimination, og det er da også svært at nå en anden konklusion.