Først og fremmest. Egeprocessionsspinderen har sat landet på den anden ende, men regeringen tager det rimeligt roligt. Med den behårede larve kryber endnu et nationalt naturdrama frem.
Her er opskriften på danskernes nye naturdrama
Den kom til landet fra syd – og jo ikke som sådan fra helvede, men egeprocessionsspinderen, som nu er kendt som »larven fra helvede«, skaber stort postyr i sommerlandet. Larven blev først opdaget på Fyn sidste år. Denne sommer har den indtaget egetræ efter egetræ i andre landsdele.
Egeprocessionsspinderens fremrykning fortæller historien om, hvordan Danmark håndterer en ny fare – eller gene, alt efter temperament. Befolkningens reaktioner viser den stærke polarisering i synet på naturen, der er opstået i disse år.
Det er larvens hårpragt, der gør den berygtet: Hver larve bærer op mod 700.000 mikroskopiske såkaldte »brandhår«, der indeholder et giftigt protein, og det er netop her den stærke interessekonflikt mellem menneske og dyr opstår. Brandhårene kan sætte sig i vores hud og give udslæt og smerter. De kan også finde vej ned i vores luftveje og fremkalde alvorlige allergiske reaktioner. Nok er der ingen kendte dødsfald som følge af nærkontakt, men generne er slemme nok til, at larven tages meget alvorligt. Af de fleste i hvert fald.

Når en ny kontroversiel art dukker op herhjemme, inddeler vi os i to lejre: Dem, der mener, at arten skal jages bort eller udryddes – og dem, der mener, at den skal omfavnes eller som minimum tolereres. I sidstnævnte lejr finder man den nostalgiske strømning efter vild natur og uberørte landskaber, som udmønter sig i krav om »rewilding«, skovrejsning og beskyttelse af ulven. Debatten om larven ligner påfaldende meget den om rovdyret:
Strammere på larveområdet kan henvise til Tyskland, hvor ni børn blev indlagt med åndedrætsbesvær og allergiske reaktioner efter en idrætsdag, hvor larven hærgede. Eller bare til Odense, hvor kommunen midlertidigt har været nødsaget til at flytte en børnehave. Her er frustrationerne så store, at en demonstration ifølge Ritzau er blevet afholdt i protest mod kommunens håndtering af larven.
Blandt slapperne findes naturvejlederen, Frej Pries Schmedes, der iført en T-shirt med påskriften »Amager Fælleds Venner« på TV 2 Kosmopol gik i rette med det, han mente, var »en agurketid fra helvede«: Der er tusind ting, der er generende i naturen, påpegede Schmedes – for eksempel brændenælder. Og så kravlede han op i et træ på fælleden og hentede et larveskind, som han gned mod sin håndryg. Det gav rigtignok et markant udslet, men ifølge vejlederen var det ikke værre end et myggestik.
Flere forskere fra Københavns Universitet mener også, at faren overdrives, og at der er tale om en »kollektiv overreaktion«.
Håndteringen af larven foregår på flere plan. Finder man larven på privat grund, er det grundejerens eget ansvar at bekæmpe den. Dukker den op på kommunal grund, så skal kommunen stå for bekæmpelsen.
Her er det interessant at notere sig, at Frederiksberg Kommune i hvert fald ikke ser ud til at tilhøre slapper-lejren: Selvom larven endnu ikke er set i kommunen, er et større beredskab allerede sat i sving: Alle egetræer er ved at blive gennemgået, og skulle larven dukke op, er der på forhånd indgået en aftale med skadedyrsbekæmpere. Man har også indkøbt 100 redekasser til larvens naturlige fjende, mejsen, skriver borgmesteren på Facebook.
Den nye minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, har bedt sit ministerium tage initiativ til en samlet national indsats og meddelt, at han efter sommerferien vil indkalde partierne til drøftelser. Flere partier i oppositionen raser over tempoet. De vil have handling nu. Og således anes den bredere folkelige polarisering mellem strammere og slappere også på Christiansborg. Endnu et naturdrama kryber frem med den behårede larve, mens der bare er tilbage at ønske ulven en velfortjent sommerferie.

I øvrigt
Den fremtrædende republikanske senator fra South Carolina, Lindsey Graham, døde pludseligt og uventet lørdag aften.
Han var en loyal Trump-støtte, men var samtidig langt mere traditionel i sit syn på udenrigspolitikken. Han mente blandt andet, at det var billigere, bedre og sikrere at støtte Israel og Ukraine, end at lade Iran og Rusland blive stærkere.
Han ville have været på valg denne november, en valgkamp han ville have vundet uden problemer. Han blev 71 år.

