Forståelsen halter, papiret lever

Efter en heftig weekend i Hormuzstrædet ser en energiafhængig verden med bekymring på situationen mellem USA og Iran. Mange vil mene, at det 14 punkter lange forståelsespapir mellem de to lande ikke længere er noget værd. Men det er en forhastet konklusion. 

Forståelsespapiret skulle afslutte krigen mod Iran, da det blev underskrevet af parterne i midten af juni efter en længere mægling forestået af den pakistanske præsident. Papiret understreger, at alle militære angreb skal ophøre, og at Hormuzstrædet skal genåbnes for kommerciel skibsfart. På den baggrund er den forgangne weekend forvirrende. 

USA angreb lørdag og natten til søndag lagersteder for missiler og droner og kystnære radarstationer på Irans sydlige kyst. 

På Truth Social kom den amerikanske præsident ind på årsagen: »Fordi de IGEN har overtrådt våbenhvileaftalen! Det er meget muligt, at de aldrig lærer det!« 

Det skete, efter at fragtskibet Ever Lovely, der er registreret i Singapore, 25. juni på sin sejlads gennem Hormuzstrædet uden varsel blev ramt af et projektil med ukendt afsender. Det var første gang, sådan et angreb fandt sted, siden USA og Iran underskrev deres forståelsespapir. Men angrebene på skibe fortsatte. Samme dag rapporterede det britiske forsvar om et angreb på et fragtskib registreret i Storbritannien. Og olietankeren Kiku, registreret i Panama, blev angrebet tidligt lørdag. USA identificerede angrebet som et iransk droneangreb. 

Trump fandt natten til søndag plads i sit opslag på Truth Social til at spille med musklerne: »Der kan komme et tidspunkt, hvor vi ikke længere kan optræde fornuftigt og bliver tvunget til militært at fuldføre den opgave, vi med stor succes har påbegyndt.« Og videre: »Hvis det sker, vil Den Islamiske Republik Iran ikke længere eksistere!«

Iran svarede igen med droner og missiler mod amerikanske mål i golfstaterne Bahrain og Kuwait og fordømte søndag morgen USAs angreb: »Det viser, at USA ikke tillægger sine forpligtelser den mindste værdi eller troværdighed,« skrev Irans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvileaftalen, som USA og Iran indgik i midten af juni, forpligter de to lande til at forhandle og indgå en endelig fredsaftale inden for højst 60 dage.

Begivenhederne de seneste dage og den ringe forståelse mellem parterne har fået medier verden over til at frygte, at forhandlingerne og det indgåede forståelsespapir ligger et sted på bunden af havet mellem Iran og Golfen.

Men begivenhederne skal ses i lyset af forhandlingerne mellem de to lande og ikke som en aflysning af dem.

Iran har i disse aftalte forhandlinger tre styrkepositioner: kontrollen over Hormuzstrædet, sin magt via netværk af militser i regionen og sin befolkningsmæssige og territoriale størrelse, der gør landet svært at invadere. 

Efter en række militære ydmygelser siden 2023 opdagede Iran i februar i år, at deres magt rækker langt ud over regionen via deres kontrol over Hormuzstrædet. At magten går gennem vilkårlige projektiler i hovedet på civile skibe og derfor er at regne for bøllemetoder, synes ikke at anfægte regimet. 

Når Iran understreger denne magt nu, er det blandt andet for at få USA til at lægge pres på Israel, der er fortsat med at angribe iranskstøttede Hizbollah i Libanon i strid med aftalen i forståelsespapiret. Israel og USA indgik i slutningen af sidste uge en rammeaftale om en fred med den libanesiske stat, som såvel den yderste højrefløj i Israel som iranstøttede Hizbollah forkaster pure. 

Når USA svarer, som de gør, er det blandt andet for at forsikre allierede i regionen om, at de ikke lader dem i stikken, og for at understrege, at USA også evner at positionere sig forud for fortsatte forhandlinger. 

I sådan en positionering mellem to parter er der meget på spil, og risikoen for militær eskalering og diplomatisk afsporing er bestemt til stede. Men det er for tidligt at erklære fiasko.

I øvrigt stjæler vejret fortsat billedet

Rekordvarmen lørdag blev afløst af et voldsomt uvejr over Danmark. Lyn slog ned mange steder i landet, og det resulterede i flere brande. En enkelt person kom til skade efter at have været for tæt på et lynnedslag.