Først og fremmest. Når Iran angriber et olieraffinaderi i De Forenede Arabiske Emirater, lægger de pres på USA, straffer emiraterne og viser verden, at iransk magt ikke stopper ved Hormuzstrædet.
Emiraterne betaler prisen for vestlig alliance
Pete Hegseth, den amerikanske forsvarsminister, insisterede tirsdag 5. maj på, at våbenhvilen mellem USA og Iran »bestemt holder«. Ifølge den amerikanske regering er »Operation Epic Fury«, den indledende fase af krigen, blevet erstattet af »Project Freedom« – et militært projekt, der skal eskortere kommercielle skibe igennem Hormuzstrædet.
Dette er lykkes flere gange de seneste dage, blandt andet kom et Maersk-skib, der har været fanget i området siden USA og Israels angreb på Iran 28. februar, med amerikansk hjælp igennem Den Persiske Golf og Hormuzstrædet.
