Det ydre marked

»Denne aftale er en sejr for Europa.« 

Sådan lød det forleden fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen efter underskrivelsen af den historiske frihandelsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur. 

Aftalen, der har været undervejs i et kvart århundrede, giver EU-landene adgang til et marked bestående af knap 300 millioner mennesker med G20-landene Argentina og Brasilien i spidsen. 

Det glæder man sig særligt over i den europæiske bilindustri, der forventes at blive en af aftalens store vindere. Fra EUs side er blikket særligt rettet mod Mercosur-landenes omfattende landbrugsproduktion og mod forekomsten af strategiske råstoffer som litium, der er afgørende for den grønne omstilling.

Målet med aftalen er blandt andet at bremse den kinesiske ekspansion i Latinamerika, hvor såvel EU som USA de seneste årtier er blevet skubbet ud i kulissen. 

Ikke alle deler dog von der Leyens begejstring. 

Den europæiske landbrugssektor har protesteret højlydt mod aftalen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forsøger lige nu at samle opbakning til et veto mod aftalens ratificering i ministerrådet, inden den skal til godkendelse i EU-Parlamentet. Tiden vil vise, om den transatlantiske frihandelszone efter 25 års forhandlinger omsider kan blive til virkelighed. kloch