Selvskade. Hvis palæstinensernes vilkår skal forbedres, kræver det ikke bare et opgør med Hamas. Det kræver frem for alt et opgør med hele den arabiske verdens selvforståelse, der ser jøderne og Vesten som skyld i alle dens fortrædeligheder.
Arabernes fornemmelse for broderskab
Der findes en klagesang blandt arabere, som man, hvis man er nogenlunde hjemmevant i den del af verden, sandsynligvis har hørt en gang eller to. Den lyder sådan her: »Den arabiske verden er splittet. Korruptionen er gået over gevind. Magtpolitikken undergraver ummaen (fællesskabet mellem muslimer på tværs af nationale grænser, red.).«
Klagesangen findes i forskellige variationer, men altid med det tema, at noget afgørende er gået tabt. Man forstår, at der i forne tider må have været en sammenhængskraft så stærk, at Osmannerrigets kollaps burde have været en umulighed. For selvom Osmannerriget ikke var arabisk, er det alligevel blevet et symbol på en verden, hvor muslimer var forenet og satte dagsordenen. Det blev så ødelagt af de glubske europæere, hvilket indvarslede det andet gennemgående tema: den vestlige udbytning af Mellemøsten.
Del: