KYIV – Det sker ikke ofte, at ukrainske kirkegængere tager fotos af hinanden foran den kirke, de er på vej ind i. Men det er lige præcis, hvad Weekendavisen ser dem gøre en tåget morgen i hjertet af Kyivs og hele Ukraines vigtigste kloster, Kyjevo-Petjerska Lavra.

I over 300 år har klostret, et omfattende bygningskompleks af kirker, museer og billedskønne grønne områder, været forbeholdt Ruslands Moskvapatriarkat. Som noget helt nyt får den uafhængige ukrainske kirke, Pravoslavna Tserkva Ukrajiny, nu lov til at bruge Lavraens skinnende hvidgyldne domkirke, der er navngivet efter Jomfru Marias hensovelse.