Er Trump så færdig med at ville have Grønland? Nu, hvor aftalen er underskrevet, og han – næsten – har fået sit ønske opfyldt? Eller nu, hvor han tror, han har vundet, selvom han bare har fået noget, der i forvejen var hans, som flere mener er den rette udlægning?

Ingen ved det. Og det vil tage tid at afgøre det.

Men det gik godt. Over forventning. Når man tager den oprindelige trussel om, at Grønland kunne tages med magt, i betragtning, er det endda gået fuldstændig fænomenalt.

Kildefoto: Kylie Cooper, Scanpix

Grønland er ikke blevet USAs 51. stat, Rigsfællesskabet består, en lettelse må svæve gennem de dansk-grønlandske diplomatgange som en hvid svane mod graciøs landing. Trump har endda »knyttet et bånd« med »de vidunderlige folk i Danmark og Grønland«, som han udtrykte det.

Den amerikanske præsident trak belevent stolen ud for Mette Frederiksen ved undersskrivelsesseancen. Han talte udelukkende rosende og beundrende om såvel Danmark som Grønland. Hvorefter Mette Frederiksen gjorde det samme den modsatte vej.

»Denne dag repræsenterer en milepæl i vores samarbejde,« sagde Mette Frederiksen. Hun talte om det historiske samarbejde som allierede. Det samme gjorde Grønlands leder Jens-Frederik Nielsen, som lagde stor vægt på, at det »ikke er en aftale om os, men med os«. Hvorefter han opsummerede alt ved at sige, at der er tale om en »win, win, win«.

I en tydeligt anspændt underskriftscene, hvor et trangt lokale syntes fyldt med tilbageholdt åndedræt og raslende nervøsitet, opstod rummet, hvor Trump kunne anråbes af pressen. Det skete også, da udenrigsministrene Marco Rubio og Lars Løkke Rasmussen blev inviteret på scenen til fælles foto.

»Is ownership off the table?« blev der råbt mod Trump (»er ejerskab taget af bordet?«). Og et spøgelse syntes – selv set på en fladskærm – at gå gennem lokalet. En sjældent tavs Trump så uanfægtet frem for sig, mens udenrigsminister Lars Løkke stirrede på ham, som en bekymret mor betragter et uregerligt barn, der skal stå distancen ved en fin feststund uden at skabe skandale.

Man kan kun forestille sig, at dette blik vil fortsætte i den kommende tid fra Danmark mod den amerikanske præsident. Eller i hvert fald så længe den amerikanske præsident hedder Donald Trump. For er truslen virkelig væk? Er der kun lagt låg på frygten, alt i mens bekymringen om Trump og Grønland, præsidentens lunefuldhed taget i ed, bare er et grundvilkår?

Som statsminister Mette Frederiksen sagde allerede inden ceremonien:

»Jeg lægger selvfølgelig til grund, at når vi laver en aftale, så er det også den, der kommer til at gælde«. Hvilket er en slet skjult indrømmelse af, at da det er Donald Trump, der deales med, er man på gyngende grund.

Men intet kunne tirsdag overskygge forløsningen – ja, nærmest en lammende lettelse – fra såvel Danmarks som Grønlands leder. Også selvom vi med offentliggørelsen af aftalen endnu ikke har fået klarlagt, om Trumps eller Danmarks udlægning af indholdet er korrekt. Ifølge Donald Trump kommer Grønland under total amerikansk kontrol til evig tid. Militært og kommercielt. Der skal, ifølge præsidenten, »skriftlig tilladelse til at investere i Grønland«. 

Ifølge Mette Frederiksen er udlægningen: »Vi afgiver ikke suverænitet, og det kan jeg give en garanti for, at det kommer jeg aldrig til som dansk statsminister,« som hun tidligere udtalte til TV 2.

Nu går det egentlige arbejde med aftalen formentlig i gang. Udmøntningen af den, det vil sige de to amerikanske baser, der skal bygges, regler for aftaler om minedrift, der vil blive testet af virkeligheden, og udstrækningen af grønlandsk selvstændighed. Så sagt med ordene fra en dreven mand ud i krig og forsvar, Winston Churchill: »Dette er ikke slutningen. Det er ikke engang begyndelsen på slutningen. Men det er måske slutningen på begyndelsen.«

Og dette sidste rakte så rigeligt, fornemmede man, når man så ansigterne på Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen tirsdag hos FN i New York. De så ud, som om de med nød og næppe havde undveget et trafikuheld.

I øvrigt …

Det ligner en slags anti-Ida Auken-initiativ. I løbet af det nye folketingsår bliver der afholdt »Sekulær OnsdagsSamling« på Christiansborg hver måned.

»Vi har som samfund ikke råd til, at Folketinget fortsat ignorerer den store ikkereligiøse andel af befolkningen og sekularismen, når vi ser sekterisme og religiøs identitetspolitik skævvride nationer og samfund verden over.«

Sådan hedder det i en pressemeddelelse fra Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund oven på den opflammede debat om en folketingspræst, der blev antændt af Ida Auken (S) tidligere på året.

I samarbejde med folketingsmedlemmerne Karsten Hønge (SF) og Stinus Lindgreen (R) vil Humanistisk Samfund bringe mere sekulær ånd ind på Christiansborg. Der holdes allerede en ikkereligiøs åbningsceremoni i Hofteatret – for ottende år i træk – som alternativ til den traditionelle åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke 6. oktober.