Villig til hvad?

Kære læser

Det er i disse dage 35 år siden, at Ukraine forlod Sovjetunionen. I dagene efter fulgte Belarus og Moldova, og unionen faldt fra hinanden. Men Ukraine kæmper igen for landets suverænitet og ret til eksistens. For femte år i træk fejrer landet uafhængighedsdag med russiske angreb og aggression. 

Derfor trådte koalitionen af villige sammen i den ukrainske hovedstad, Kyiv, på den ukrainske uafhængighedsdag for at forsøge at enes om at støtte Ukraine med, hvad landet har brug for: penge og viden.

Men det kan godt være, at koalitionen er villig til at hjælpe økonomisk, men man er ikke villig til at dø for Ukraine. Det må ukrainerne selv klare. Og det selvom USA synes mindre og mindre villig til at støtte Ukraine i også at kunne fejre sin uafhængighed de kommende år.

De 34 lande i koalitionen af villige repræsenterer sammen Den Europæiske Union et Europa i to tempi; et, der er villigt til at hjælpe Ukraine, og som mener, at deres kamp er Europas kamp. Og et Europa, der har nok at gøre med sig og sit. 

Det er ikke let for EU at blive enige om niveauet for støtten. Det endte derfor med en langgaber af et topmøde i december, da EU forsøgte at blive enige om at give Ukraine nogle russiske, indefrosne midler for i stedet at formidle støtte som et lån. Men penge får kun Ukraine nok så langt, hvis ikke de har den rette knowhow og udstyr.

De villiges koalition føres an af briterne og franskmændene. Storbritanniens nye premierminister, Andy Burnham, er i dag på sin første udlandsrejse. Med sig har briten et løfte om, at man vil etablere en ukrainsk produktionslinje af anglo-franske SCALP-krydsermissiler, som er kendt som Storm Shadow-missiler, der kan ramme mål over 200 kilometer inde i Rusland. Det har fået talsmanden for den russiske regering til at anklage de to lande for at hælde benzin på bålet, hvortil Burnham tørt replicerer: »Hvem tændte bålet?« Men der er tale om angrebsvåben, og lige nu er det Ukraines forsvar, der halter.

Weekendavisens korrespondent Andrey Kazankov har netop været i Ukraine, hvor han har talt med nogle af de mange mennesker, der søger tilflugt i hovedstadens underjordiske metrosystem, mens russiske ballistiske missiler tegner døds-parabler på nattehimlen.

»Jeg er meget taknemmelig for den støtte, vi får fra jer i Danmark. Vær sød at skrive det,« lød det fra Jevhen Hubnytskyj, der overnattede i metrogangene. »Men jeg gad godt, at vi fik mere hjælp. Det er bare, som om folk i andre lande ikke kan forstå, hvad der kan ramme dem, før det sker.«

For nok er koalitionen villig til at hjælpe. Men de er ikke villige til at dø for Ukraine.

»Vi beder jer ikke kæmpe for os. Giv Ukraine, hvad der skal til for at standse krigen. For at standse den hurtigere, end Putin når at indlede den næste,« sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj mandag.

Ukraine har flere gange efterspurgt at få lov til selv at bygge amerikanske Patriot-luftforsvarsmissiler for europæiske penge. Ligesom der nu også er snak om, at Ukraine vil have lov til at bruge Elon Musks Starlink til at udføre droneangreb på russiske militære installationer. Men ingen amerikanske repræsentanter deltog i koalitionsmødet mandag. Så for nuværende, mens USA er travlt optaget i Mellemøsten, må ukrainerne stille sig tilfredse med hjælpen fra de villige.

I øvrigt

Rapporterne om den grønlandske Spiralsag er nu klar og vil blive offentliggjort fredag den 28. august. Rapporterne vil blandt andet give svar på, om indsættelsen af spiraler uden samtykke hos omkring 4.500 piger og kvinder var folkedrab, og om handlingerne var i strid med menneskerettighederne. Der var oprindeligt kun tale om en rapport, men de fire forfattere er raget uklar i syn på og tolkninger af hændelsesforløbet, så de har delt sig op og udgiver hver deres rapport.