Det nationale sprøjteforbud er tilbage. Husker De det, kære læser? Det med at redde drikkevandet – valgkampens store schlager. Og dertil skiller, om man vil.

Venstre var imod. Det er Venstre bare ikke mere, siger Venstre. Hvilket er nyt. Og hvad man skal lægge heri, er måske mere, end man tror. Mest af alt den mulighed, at nuværende kongelig undersøger, Troels Lund Poulsen (V) og hans parti, er på vej tilbage i en bred regering af den slags, hvor både Venstre og Socialdemokratiet sidder.