Donald Trump forsøgte natten til i dag i en tale til nationen at så tvivl om det amerikanske valgsystem. Formentlig i en slags optakt til efterårets kommende midtvejsvalg, hvor den amerikanske præsidents magt meget vel kan blive indskrænket. 

Dertil er Trump stadig besat af tanken om, at han blev snydt for et genvalg som præsident ved valget i 2020.

Foto: Saul Loeb/EPA/Ritzau Scanpix

I talen beskyldte Trump de amerikanske efterretningstjenester for at skjule kinesisk indblanding i det valg, han tabte til Joe Biden. Ifølge Trump skulle indblandingen være foregået via hacking i den mest omfattende kompromittering af valgdata, verden nogensinde har set. Og det fandt sted, fordi medlemmer af det, Trump kalder »den dybe stat«, var involveret. Trump anklagede dertil tidligere præsident Barack Obama for at have gemt store mængder dokumenter i poser. Dokumenter, som skulle brændes, men som Trump har fået fat i og nu kan vise frem.

Den 47. præsident fremførte dog i sin tale ingen konkrete beviser for sin påstand. Men han har offentliggjort et hav af dokumenter. Flere amerikanske medier konstaterede stort set med det samme, at de nu afklassificerede oplysninger er velkendt indhold. Der synes umiddelbart ikke at være tale om en godtgørelse af, at valget i 2020 blev frastjålet Trump.

Men Trumps tale har måske også det mere fremadskuende formål at udbrede en konspirationsteori om, at midtvejsvalget kan kompromitteres. Og at valgreglerne derfor må ændres.

Det Hvide Hus har »fremstillet offentliggørelsen (af de nu frigivne dokumenter, red.) som et forsøg på at rette op på sårbarheder forud for midtvejsvalget i november«, hedder det i en analyse fra tv-stationen CNN. Det lød før talen, at Trump ville fokusere på »frie og retfærdige valg«. Og der blev lovet en »meget stor meddelelse« og »virkelig store nyheder« vedrørende sikkerheden i det amerikanske valgsystem.

»De her afsløringer viser et valgsystem, der er så ødelagt og så sårbart, at ingen kan forsvare det,« sagde Trump.

Men ikke meget i verden er så gransket som det amerikanske præsidentvalg i 2020. Et valg, Donald Trump forsøgte at omgøre resultatet af ved at sprede løgne – herunder blandt andet at opildne til stormløbet på Kongressen 6. januar 2021. Men trods en hær af ivrige konspirationsteoretikere er der fortsat ingen godtgørelse af, at der blev fiflet med stemmerne. Tværtimod har gentagne ransagelser af materialet godtgjort, at Trump tabte, og at stormen på kongressen var animeret.

Nu går medier og historikere med flere så i gang med at gennemgå de af præsidenten afklassificerede dokumenter. For at se, om de et eller andet sted dokumenterer, at ingen tredjeverdenslande har værre og mere korrupte valg end USA, som Trump påstod i sin tale.

Men mens man afventer Kinas svar på beskyldningen fra den amerikanske præsident om at manipulere et amerikansk valg for at stække Trump, vil mange formentlig undre sig. For Donald Trump er trods alt blevet valgt som præsident to gange. Har disse valg så helt undtagelsesvist været redelige? Eller sov kineserne bare i timen? Og den påståede russiske indblanding i 2016 til fordel for Trump, er det så også, ifølge Trump selv, et ben, der faktisk er kød på?

Trumps tale ligner et forsøg på at få Kongressen til at vedtage den såkaldte Save America Act. Lovforslaget vil indføre krav om billed-id ved afstemning, dokumentation for amerikansk statsborgerskab ved vælgerregistrering og begrænsning af brevstemmer. Et forslag, Trump i et stykke tid forgæves har søgt et flertals opbakning til.

Præsidentens tale varede 25 minutter. Han nævnte i forbifarten, at USA vinder stort over Iran, det går dertil godt med økonomien, aktiemarkedet gør det fantastisk, og militæret har det godt.

»For to år siden var vores land dødt. Nu er vi det hotteste land i verden,« påstod Trump.

I øvrigt …

Folketingets formand, Søren Gade (V), har efter lang overvejelse – og massiv kritik – valgt at lade sig citere med navn i udredningen om den danske indsats i Afghanistan.

Det meddeler Gade selv i en kommentar i Kristeligt Dagblad.

Søren Gade var forsvarsminister fra 2004 til 2010. Han havde ellers oprindeligt en modvilje mod at lade sig citere fra nævnsmøder om den danske indsats.

»Jeg har principielle betænkeligheder ved at bryde fortroligheden i Nævnet, men jeg vælger at lade hensynet til åbenheden veje tungere«, hævder Søren Gade nu.