Ud af skyggerne 

Velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, Først og fremmest, hvor vi hver morgen giver en opdatering på dagens eller tidens vigtigste historie. I dag om Europas kamp mod den russiske skyggeflåde.

Olietankeren »Grinch« havde nok håbet på en mere anonym skyggetilværelse, men sådan skulle det ikke gå. Nu ligger tankeren for anker i Marseille-Fos, bevogtet af et skib fra den franske flåde og to patruljebåde fra politiet, efter at den blev beslaglagt 22. januar på Middelhavet.

Beslaglæggelsen blev udført i samarbejde med allierede, herunder britiske styrker. Og det skete skam i overensstemmelse med FNs havretskonventions artikel 110, understregede de franske myndigheder ifølge det norske medie The Barents Observer. Besætningen var indisk, det 22-årige skib sejlede under et falsk comorisk flag. Skibet er på den britiske sanktionsliste under navnet »Grinch« – ligesom ham, der stjal julen – men har navnet »Carl« på europæiske og amerikanske lister.

Uanset navn har det 249 meter lange skib fået en ufrivillig hovedrolle i den seneste episode af det fortløbende drama om den russiske skyggeflåde. Det franske forsvar skyndte sig at lægge billeder af operationen op på X. Olietankeren er dermed kommet ud af skyggerne. Men beslaglæggelsen er også udtryk for en skærpet kurs fra vestlig side over for skibe, som mistænkes for at være en del af den russiske skyggeflåde. 

Skyggeflåden er betegnelsen for et globalt netværk af hundredvis af aldrende, ofte dårligt vedligeholdte olietankere, der bruges til at omgå internationale sanktioner. Begrebet har været brugt i årevis, siden Iran i 2010erne satte en flåde sammen for at fragte olie underlagt sanktioner. Men den nuværende globale skyggeflåde er mere end fordoblet i antal siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine. Ifølge The Economist tæller skyggeflåden nu næsten 700 hovedsageligt ældre skibe. Antallet kan fordobles, hvis man tæller skibe med, der lejlighedsvis fragter sanktionsbelagt råolie.

Stram kurs

Den skærpede kurs er både udtryk for en tendens og en ambition, nemlig en større villighed til at borde og beslaglægge fragtskibe. Den russiske skyggeflåde repræsenterer for europæerne en konkret omgåelse af europæisk lovgivning. Den sikrer også Rusland løbende indtægter, og flåden sættes i forbindelse med frygten for hybridoperationer mod kritisk infrastruktur i Europa. Dertil er der en betydelig risiko for ulykker, herunder grundstødning og olieudslip, forbundet med de gamle fartøjer, med sandsynlige store offentlige udgifter til følge. 

En ny kurs over for flåden er senest formuleret i en fælles udtalelse til det maritime verdenssamfund fra 14 lande, heriblandt Danmark, der mandag den 26. januar blev udsendt fra det britiske transportministerium. I erklæringen er landene enige om at kræve, at skibe skal sejle under ét og ikke flere flag, og at de skal opfylde en række krav til sikkerhed og forsikring. Overholder tankskibene ikke kravene, vil de blive behandlet som statsløse fartøjer.

Et skibs statsløshed kan 14 lande fra Østersø-regionen, Nordsøen eller Vesteuropa imidlertid ikke bare erklære. Om et skib er statsløst eller ej, afhænger af den maritime folkeret. Det, erklæringen fra de 14 lande reelt varsler, er yderligere villighed til at borde og beslaglægge mistænkelige skibe. Og her er landene ude i en balance, for ingen af de europæiske søfartsnationer ønsker at åbne ballet for en langt mere løselig beslaglæggelsespraksis til søs.

Sagen er, at det er svært at sætte en stopper for trafikken. Skyggeflådens skibe skifter navn, udseende, registreringsland og dermed flag og ejes af skuffeselskaber og andre mistænkelige selskabskonstruktioner i lande med svagere lovgivning. Nogle benytter sig af identitetsfusk, flytter last fra skib til skib på åbent vand, andre afkobler sporingsteknologi eller benytter sig af spoofing, altså udsendelse af falske gps-signaler. 

Derfor fortsætter eksporten af den forbudte olie, og derfor vokser den russiske skyggeflåde fortsat, på trods af en strammere europæisk kurs.

I øvrigt ...

Onsdag den 28. januar sagde Hamas-talsperson Hazem Qassem til nyhedsbureauet AFP, at Hamas er klar til at overlevere styringen af Gaza. Det rapporterer Ritzau. Som en del af fase to af den amerikanskforhandlede plan for Gaza skal en teknokratisk komité stå for den daglige ledelse af Gaza. 

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har forud for Hamas' melding udtalt, at det efter hjemtagelsen af liget af det sidste gidsel i Gazastriben nu gælder om at afvæbne Hamas og demilitarisere Gaza. Netanyahu har udelukket genopbygning, før dette er sket.