I sidste måned fik Tysklands præsident Steinmeier at vide – mens han var ved at pakke kufferten – at han ikke var velkommen i Kyiv. Grunden var, at han som tidligere tysk udenrigsminister havde været for venlig over for Putins regime. Den såkaldte af-invitation af den tyske præsident fik den mere magtfulde tyske kansler Scholz til at erklære, at han så heller ikke ville rejse til Kyiv. Det fik Ukraines ambassadør i Berlin til at kalde kansleren for »en fornærmet leverpølse«.

Men nu er der er en lysning i forholdet. Tirsdag besøgte grønne Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, præsident Zelenskyj i Kyiv, og hun lovede mere tysk våbenhjælp til ukrainerne, mens præsident Zelenskyj så tilfreds ud.