Satellit. På sin allerførste arbejdsdag sløjfede Biden sin forgængers asylpolitik. Nu har USAs højesteret afgjort, at regeringen skal genoptage »Remain in Mexico«-direktivet.
Trumps asylpolitik
USAs højesteret afgjorde i denne uge, at Biden-regeringen skal genoptage den tidligere præsident Trumps direktiv om asylansøgere, der i folkemunde er kendt som »Remain in Mexico« – Bliv i Mexico-politikken.
Præsident Biden suspenderede ellers Trumps direktiv på sin første arbejdsdag, 20. januar i år. »Remain in Mexico« betyder i praksis, at der ikke kan søges om asyl i selve USA, hvis ansøgeren er rejst gennem et andet land først. Direktivet er møntet på asylansøgere fra Syd- og Mellemamerika, der således stadig kan søge om asyl i USA, men skal gøre det fra Mexico. »Remain in Mexico« blev implementeret i begyndelsen af 2019, men allerede i marts 2020 blev programmet sat i stå på grund af covid-19, der betød, at indvandrngen fra syd ved andre foranstaltninger blev bragt til standsning.
Del: