Toldkrig reprise

Here we go again. USA lancerer ny straftold på omkring 80 lande, der tilsammen tegner sig for næsten hele den amerikanske import. Tolden afløser en midlertidig flad told på 10 procent på alle varer, der importeredes til USA. Denne flade, midlertidige told blev indført i februar, efter den amerikanske højesteret i klare vendinger erklærede det retlige grundlag for Donald Trumps told og straftold ugyldigt. 

Nu prøver USA igen med udgangspunkt i nye paragraffer. Derfor betyder de nye toldsatser ikke, at toldkrigen kommer tilbage for fuld udblæsning. Den var aldrig stoppet. Men noget er forandret denne gang. De nye satser er Trump-regeringens kamp for at omgå Højesteretsdommen og Kongressens politiske beslutningsprocesser i toldkrigen, mere end det er et ønske om at balancere USAs handelsunderskud.

Den nye told på mellem 10 og 12,5 procent indføres som et forsøg på at håndhæve et forbud mod import af varer fremstillet ved tvangsarbejde. Til gavn for menneskerettighederne, forstås:

»Beslutningen vil begynde at rette op på noget, der både er et brud på menneskerettighederne og en forvridning af handlen, og dermed forbedre forholdene for arbejdstagere over hele verden,« siger USAs handelsrepræsentant, Jamieson Greer, i en pressemeddelelse.

En argumentation, der bliver mødt med undren i USAs største handelspartner, EU. »Det virker ikke velbegrundet,« siger udenrigschef Kaja Kallas, for »hvis man sammenligner vores arbejdsmarkedslove med dem i USA, så har vi eksempelvis betalt ferie, og vi har gode arbejdsvilkår for vores ansatte«.

Denne gang hjemles straftolden i den amerikanske handelslov fra 1974, der tillader præsidenten at lægge told på varer og indføre andre sanktioner for at forhindre en diskriminerende og ulovlig handelspraksis – altså tvangsarbejde. Trump brugte samme paragraf i sin første periode til at fortolde kinesiske varer. Det blev flere gange prøvet ved domstolene, men tolden blev ved magt. Allerede nu har mindre virksomheder anlagt sager mod Trumps nye toldsatser og kræver argumentationen prøvet ved en domstol.

Men USA importerede i 2023 den største andel af varer blandt verdens største økonomier i G20, der var i fare for at være blevet fremstillet under tvang. Læg dertil, at forfatningens 13. tillæg tillader tvangsarbejde for indsatte i landets fængsler. 

Så den nye straftold er ikke et forsøg på at undgå tvangsarbejde.

Den er et forsøg på at omgå den højesteretsdom fra februar, der sagde, at Trump ikke kan indføre told og straftold med hjemmel i International Emergency Economic Powers Act (IEEPA), som ikke giver præsidenten autoritet til at indføre told. Den amerikanske forfatning placerer ansvaret for blandt andet told på Kongressen – ikke præsidenten.

Tolden er altså også et forsøg på at undgå Kongressens beslutningstagere og deres langstrakte debatter, når Trump bare gerne vil se tolden indført, og profitten rulle ind. Trump ser store fordele ved told – både når det kommer til at rykke produktion til USA, og når det kommer til at få amerikanske kunder til at købe amerikansk, hvis det er muligt. Han har også leget med tanken om at bruge told til at fjerne indkomstskatten i USA. Men Trump ved godt, at hans told ikke må gøre ondt på amerikanske forbrugere. Over 70 procent af amerikanerne og 64 procent af republikanerne er imod tolden. Derfor er en række produkter helt undtaget told denne gang. Det gælder blandt andet råvarer, hvor tolden kan medføre forsyningsproblemer for amerikanske kunder.

I øvrigt

Store skovbrande har tvunget omkring 200.000 mennesker til at evakuere i det sydvestlige Frankrig og det centrale Spanien fredag. Brandfolk og myndigheder nær Madrid og Bordeaux blev overrumplet af brandenes voldsomhed, som blev forstærket af høje temperaturer og stærke vinde.