HVAD ER ET stillerum? Er det en eufemisme for et bederum? Skal disse rum simpelthen bare forbydes over én kam?

Til baggrund: I februar sidste år trådte jeg ind i Kommissionen for den glemte kvindekamp. Vi havde til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan alle, uanset køn og etnicitet, skal kunne leve i kønsligestilling og uden æresrelateret social kontrol. Tre af kommissionens medlemmer, herunder denne signatur, arbejdede på uddannelsesinstitutioner, hvor der var såkaldte stillerum, også kaldet retræte-, refleksions- eller andagtsrum.