Tilbage på skolebænken

HVEM ER DET, der belaster sundhedssystemet efter at være blevet smittet med COVID-19? Er det virkelig børnene og de unge? Og er det derfor, de ikke allesammen har fået lov at vende tilbage til skolerne igen?

At vide, hvem der rammes hårdest, er helt afgørende, hvis offentligheden skal have mulighed for at vurdere resultatet af eksperternes modeller og mavefornemmelser. Og det skal den, men det er ikke muligt at finde detaljerede tal for belastningen af intensivafdelingerne i den statistik, som sundhedsmyndighederne i Danmark offentliggør. Man kan ikke vurdere, om sundhedsmyndighederne og/eller regeringen overreagerer ved for eksempel stadig at holde de store klasser og efterskoleeleverne hjemme.

Den danske strategi går – som i de fleste andre lande – ud på, at antallet af alvorligt syge ikke overstiger sygehusenes kapacitet. I særdeleshed må de ikke overstige intensivafdelingernes kapacitet. Kurven skal flades ud, som det hedder. Det er indtil videre lykkedes overmåde godt i Danmark. Sygehusvæsenet er heldigvis langt fra at være overbelastet på intensivafdelingerne.

Derfor er de mindste børn til og med 5. klasse begyndt i daginstitution og skole igen for et par uger siden. Det samme er gymnasiers og HF-kursers afgangsklasser. Forskellige erhverv, der indebærer personlig service, som frisører, optikere og tandlæger, har også fået lov at vende tilbage til en nogenlunde normal tilstand.

MEN FOR VUGGESTUE- og børnehavebørnenes og 0.-5. klassernes vedkommende er genåbningen sket med bøvlede opdelinger, der har krævet, at kommunerne i nogle tilfælde bruger penge på at leje lokaler og udstyr som toiletvogne, eller at kun halvdelen må møde op, fordi de af pladsmæssige grunde ikke alle må være i samme lokale som før coronaen.

Man kunne måske have undgået alt det postyr, som Sundhedsmyndighederne og regeringen fik sat i værk på daginstitutioner og skoler efter beslutningen om genåbning, hvis man for eksempel havde fortalt offentligheden, at kun få børn og unge bliver syge, og at antallet i denne alderskategori, der er blevet indlagt på intensivafdeling, formentlig kan tælles på en hånd – det er i hvert fald tilfældet i Sverige. Men det blev måske forplumret, fordi der på de sociale medier opstod en kampagne mod genåbningen – understøttet med interviews i de elektroniske nyhedsmedier – med argumenter om, at børnene skam ikke skal være prøvekaniner. I Sverige har børn til og med 9. klasse hele tiden gået i institution og skole ligesom før coronaen, uden at grupper og klasser er blevet halveret. Blot bliver skolefrokosten nu serveret portionsanrettet, og der sprittes hænder mange gange i løbet af dagen.

Hvad er der så sket i Sverige? Det fremgår af en statistik, som man kan finde på Folkehälsomyndighetens hjemmeside, men som ikke findes lignende på den danske hjemmeside. Blandt de 22.721 laboratoriebekræftede coronasmittede i Sverige indtil tirsdag har der kun været 110 børn under ni år og 260 mellem ti og 19.

Men nok så afgørende: Kun to børn under ti år og seks mellem ti og 19 år har været indlagt på intensivafdeling, og ingen er døde. Der er heller ingen døde blandt 20-29-årige, men ti blandt 30-39-årige og 27 blandt 40-49-årige samt 91 blandt 50-59-årige ud af 22.721 bekræftet smittede. I alt 128 under 60 år var døde i Sverige per 30. april. Heroverfor står 14 døde under 60 år i Danmark ud af 8.851 smittede per 30. april, som det fremgår af den danske tabel fra Statens Serum Institut.

Den helt overvejende del af de COVID-19-smittede døde er over 70 år. I Sverige er det cirka 90 procent og i Danmark cirka 86 procent. Det fremgår af den danske tabel, at blandt bekræftet smittede mellem 80 og 89 år er 25 procent døde, mens det for 90+ er 41 procent.

DET ER SÅ helt åbenbart de gamle, der er truede, mens børnene og de unge ikke er det. Og nok så vigtigt i forhold til strategien: Børnene og de helt unge belaster vel intensivafdelingerne i Danmark lige så lidt, som vi ved er tilfældet i Sverige.

Derfor er det urimeligt, at Seruminstitutets direktør Kåre Mølbak med flere og regeringen stadig ikke har givet 6.-10. klasserne og efterskoleeleverne lov til at begynde på skolen igen. Og glem ideen om, at der er for lidt plads i klasselokalerne. Hvis det fungerer i Sverige på sædvanlig vis, gør det vel også i Danmark, uden at mere end en håndfuld elever bliver syge. Og koncentrer så kræfterne om, at de gamle og specielt beboere på plejehjem ikke bliver smittet. Specielt ikke af personalet, som det er sket på 541 plejehjem i Sverige.

Det er forståeligt, at statsminister Mette Fredriksen spillede hårdt ud den 10. marts for at få befolkningen til at forstå alvoren – akkurat ligesom da man i 1973 dekreterede nogle bilfrie søndage for at få befolkningen til at spare på olie og benzin. Men når budskabet er forstået, er der ikke grund til føre symbolpolitik. Lad de unge komme i skole igen.