Analyse. 261 embedsfolk i det svenske Regeringskansli advarer en kommende regering mod at samarbejde med Sverigedemokraterna. Er statsapparatets loyalitet mod den siddende regering forduftet?
Svensk embedsmandsloyalitet
Kan man forestille sig et stort antal i princippet upolitiske embedsfolk i den danske centraladministration skrive et brev til central- administrationens højeste embedsmand, Statsministeriets departementschef, og give udtryk for bekymring over, at en kommende regering eller dens regeringsgrundlag vil »udhule centraladministrationens værdigrundlag og politik inden for mangfoldighed og ikke-diskriminering«?
Men det var faktisk, hvad 261 embedsfolk i det svenske Regeringskansli gjorde i et brev til forvaltningschefen. Regeringskansliet, svarende til centraladministrationen i Danmark, beskæftiger mellem 4700 og 4800 medarbejdere, heraf er 205 politisk rekrutteret. Resten bevarer deres job, uanset hvilke partier der danner regering.