VM i Qatar. Tjenestepiger i Qatar er stadig stavnsbundet til deres arbejdsgivere. Hvis de flygter fra overgreb i hjemmet, er det dem selv – ikke arbejdsgiveren – der bliver straffet.
Stuepigernes straf
NAIROBI. 35-årige Huda Juma har været migrantarbejder i Qatar. En af dem, der får oliestaten til at spinde som en velsmurt maskine. Hun har fjernet madrester fra hundredvis af beskidte tallerkener i en Doha-familie, og hun har tørret støvet af deres pæne møbler igen og igen.
Nu sidder hun i sin egen sofa i sit hjem i Nairobi-slummen Majengo. Loftspladerne hænger faretruende lavt i det lerklinede hus, som om taget kan brase sammen om ørerne på os hvert øjeblik. Væggene slår revner, og ude fra gaden kan vi høre småsnakken fra kvinder og børn, der er stimlet sammen til en begravelse. Luften er varm og tung i det lille rum.
Del: