Højreradikal. Han taler om vigtigheden af »afstamning« og vil skabe en stat, der vækker mindelser om apartheid-styret. Alligevel er han blevet kendt som følge af sin underholdningsværdi. Hvor passer Rasmus Paludan egentlig ind på den yderste danske højrefløj anno 2019?
Stram Kurs på slap line
På behørig afstand af den dobbelte politiafspærring, to snes kampklædte betjente og en håndfuld PET-vagter står unge indvandrerdrenge og skuler mod manden i centrum for det hele. Inde midt på pladsen gestikulerer Rasmus Paludan roligt, mens han præsenterer sig for kameraet. Først holder han armene over hovedet, så højre hånd på hjertet. Har man set hans videoer på YouTube, kender man hans replikker: »Jeg er Rasmus Paludan. Frihedens soldat, de svages beskytter, samfundets vogter, danernes lys ...«
Vi er på Monrads Plads i Valby i København. Paludan er iført grå sixpence. Under en tætsiddende sort vindjakke anes en skudsikker vest. Når han ikke taler til kameraet, kaster han med en medbragt koran: »Den store luderbog,« som han råber ud til tilhørerne. En ung mand prøver at berolige sin ophidsede ven:
Del: