München-konferencen. Årets dårlige geopolitiske nyhed er autoritære stormagters hastige comeback. Især Europa står dårligt rustet til den nye æra af stormagtskonkurrence, svigtet af Trumps USA. Årets gode nyhed var det rekordstore antal amerikanske kongrespolitikere, der mødte op i den bayerske by for at bekræfte de transatlantiske bånd.

Skuld gammel venskab rejn forgo

MÜNCHEN – Hvordan oversættes det til tysk, når man taler om »en strategi til at undgå at miste evnen til at forme verdenspolitik«? Det kan siges med et enkelt ord, forklarede Timothy Garton Ash på Sikkerhedskonferencen i München i sidste weekend. Det er en »Weltpolitikfähigkeitsverlustvermeidungs- strategie«.

Det 48 bogstaver lange begreb blev lanceret af den britiske historieprofessor og adopteret af andre talere i den tilbagevendende debat om, hvorvidt europæerne, og især tyskerne, bør øge forsvarsudgifterne. Sådan er de mere intellektuelle professortyper, der også er kommet til München, med til at sætte schwung i debatterne på den årlige sikkerhedspolitiske konference, der som altid foregår på hotel Bayerischer Hof i den tyske millionbys gamle, rige, smukke centrum.

jevi
(f. 1965) er cand.mag. i historie og tysk (København og Freiburg) og uddannet i journalistik (Aarhus). Korrespondent i Tyskland, men skriver også om Europa og historieforskning. Har bidraget til 'Berlin' (Aarhus Universitetsforlag, 2012), forfattet 'Det nye tyske højre – politik, rødder, idéer' (Gyldendal, 2017) og skrevet om tysk erindringskultur i 'Geopolitical Amnesia' (McGill-Queen's University Press, 2020).