Optrapning. Hongkong har alle ingredienserne til at udvikle sig til en stormagtskrise.
Sidste stop
I april 1911 udbrød der uroligheder i Marokko.
Tyskerne øjnede en chance for at udfordre den franske kontrol med landet og sendte krigsskibe til Agadir på den marokkanske atlanterhavskyst. At den lette krydser SMS Berlin lå ved kajen i Agadir, sendte chokbølger gennem Whitehall. Kanonbådsdiplomati var en geopolitisk disciplin, som briterne foretrak at have for sig selv. At tyskerne demonstrerede viljen til at bruge deres nye flåde til verdenspolitisk indflydelse, skræmte Winston Churchill, som overtalte premierministeren til at lade ham skifte indenrigsministeriet ud med marineministeriet, så han kunne bruge sin rastløse energi på at forberede den konfrontation med Tyskland, som han frygtede var uundgåelig efter Agadirkrisen.
Del: