Selvforsvarsstrategi

Kære læser – velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, Først og fremmest, hvor vi hver morgen giver en opdatering på dagens eller tidens vigtigste historie. I dag om USAs nye forsvarsstrategi, der netop er offentliggjort.

USAs nye forsvarsstrategi kommunikerer klart som et tågehorn, at USA bevæger sig væk fra sine gamle relationer og intentioner. Forsvarsstrategien er en kvadriennal udgivelse, og meget er nyt her i 2026.

Væk er det klare fokus på verdens sikkerhed. Væk er truslen fra klimaforandringerne. Tidligere stod det sort på hvidt i forsvarsstrategien, at »revisionistiske magter«, såsom Kina og Rusland, var den »centrale udfordring« for USAs sikkerhed. Det er også væk.

Nu skal der være fokus på »forsvar af hjemlandet« og »den vestlige halvkugle«.

»Dette betyder ikke isolationisme. Tværtimod betyder det en fokuseret og reelt strategisk tilgang til de trusler, vores nation står over for, og til, hvordan de bedst håndteres,« lyder det.

Forsvarsstrategien, der udkom lørdag, skal læses med den nationale sikkerhedsstrategi, der udkom i november 2025, in mente. Sammen udgør de et sæt briller med flerstyrkeglas og glidende overgang, der kan bruges til at forstå, hvordan USA ser sig selv og resten af verden.

De to strategier er sammen og hver for sig hård læsning i et Europa, der har gjort sig alt for afhængigt af amerikansk militær. Hvor sikkerhedsstrategien udlagde Europa som værende midt i et »civilisatorisk kollaps«, sætter forsvarsstrategien nu handling bag ordene og lover mindre hjælp til allierede, der må lære at stå på egne ben.

»I Europa vil allierede gå forrest mod trusler, som er mindre alvorlige for os, men mere alvorlige for dem,« står der.

Mens flere af USAs gamle allierede og en hær af europæiske Afghanistan-veteraner kritiserer Trump for at påstå, at NATO-allierede nok hjalp USA i Mellemøsten, men ikke ved »frontlinjerne«, er det i forsvarsstrategien også klart, at USAs europæiske NATO-allierede ikke skal regne med hjælp fra USA, når det kommer til truslen fra Rusland. Altså Rusland, der forsøger at besætte et europæisk land. Ifølge forsvarsstrategien tilkommer det europæerne at gå forrest i at »supportere« Ukraines forsvar.

»Præsident Trump har sagt, at krigen i Ukraine må ophøre. Som han imidlertid også har understreget, er dette først og fremmest Europas ansvar,« står der i strategien.

Strategien siger ikke noget om de over 80.000 amerikanske soldater, der i skrivende stund er udstationeret på baser rundtom i Europa.

Grønland > Taiwan

Krig er i USA en machodisciplin, og få har forsøgt at legemliggøre dette mere ihærdigt end selverklærede krigsminister Pete Hegseth. Man kan nærmest se Hegseth for sig tage armbøjninger foran et gulvspejl, mens han reciterer sit departements nye strategis fire vigtigste punkter, der i prioriteret rækkefølge er:

1. Forsvare USAs hjemland

2. Afskrække Kina i Stillehavsområdet gennem styrke, ikke konfrontation

3. Øge byrdefordelingen med USAs allierede og partnere

4. Styrke USAs forsvarsindustri markant

Hvor 2022-strategien ikke nævnte Grønland en eneste gang, står der »Grønland« fem gange i den nye. Der er dog ingen formuleringer om ejerskab, som vi ellers er blevet vant til her i 2026. Kun forblommede vendinger om at sikre handel og »kommerciel adgang« til farvandene omkring Grønland.

Forsvarsstrategi er blevet handelsstrategi. Altså skal USAs kapabiliteter ikke bruges til at gøre verden til et mere sikkert sted, men til at gøre USAs indtjeningsmuligheder mere sikre. Således også når det kommer til Kina, som ikke længere fremhæves som den største sikkerhedsmæssige trussel mod USA.

Alligevel truer Trump nu Canada med 100 procent straftold på eksport til USA, hvis Canada indgår en handelsaftale med Kina. Strategien nævner ikke Taiwan, som Kina har luftet angrebsplaner mod. Til gengæld står der flere steder, at man ikke vil »konfrontere« Kina i Stillehavsregionen, ej heller »kvæle« eller »ydmyge«, men vise dem sin »styrke« og »afskrække« dem herved.

Forsvarsstrategien er ny, men politikken er Trump, som vi kender ham.

I øvrigt …

Victoria Beckham er tilbage på toppen af de britiske hitlister. Det er godt gået af »Posh Spice« her over 20 år efter, at hun sidst var albumaktuel.

Opmærksomheden på hendes musik skyldes et opslag på Instagram, hvor Brooklyn Beckham, der er ældste søn af netop Victoria Beckham og fodboldlegenden David Beckham, kritiserede sine forældre.

I opslaget beskylder Brooklyn sine forældre for at være manipulerende og for at forsøge at ødelægge hans forhold til sin hustru, Nicola Peltz Beckham. 

Internettet er splittet om, hvem man skal holde med, men en del har altså valgt at genhøre Victoria Beckhams musik. Så mange, at det tidligere medlem af Spice Girls topper hitlisterne i Storbritannien.