Immigration. Vi bør lade os inspirere af det langt mere åbensindede Canada, når det gælder vores invandringspolitik, siger Trygve Ugland, norsk professor med sæde i Quebec.
Selektiv gæstfrihed
Siden VK-regeringens indtog i ministerierne i 2001 på støttepartiet Dansk Folkepartis nåde er en stram immigrations- og integrationspolitik blevet navet, som det politiske maskineri drejer rundt om. Med årene er det udlændingepolitiske credo blevet cementeret i en sådan grad, at visioner om en anden retning er forbeholdt dem, der, ofte med et foragtens fnys, kaldes humanister og globalister.
Alligevel har det med jævne mellemrum været til debat, om Danmark bør se mod Canada for løsninger. Et land, der med premierminister Justin Trudeau i spidsen har slået sig op som multikulturens og storsindets forfægter. Her lyder en gængs indsigelse, at en immigrationsvenlig linje har bedre kår i et samfund som det canadiske, hvor indvandring har været et grundvilkår, siden de første europæere besejlede den nordamerikanske kyst for mere end 500 år siden. Læg dertil en befolkning, der er 6,5 gange så stor som den danske, samt en velfærdsstat med overførselsindkomster langt under dansk niveau, og så har man forklaringen på, hvorfor Danmark ikke blot kan emulere det canadiske modus operandi.
Del: