Nederst på skiltet foran retssal 001 i Retten på Frederiksberg stod der, at sagen Morten Messerschmidt mod Martin Lidegaard »drejer sig om straffe- og procesret«, men der kunne lige så godt have stået, at sagen drejer sig om politik. Og man må bare konstatere, at politiske budskaber og stråmænd ikke egner sig til at blive fremlagt af to sagførere for tre dommere.

I et demokrati fungerer det bedst, når det er vælgerne, der dømmer politikerne – ikke retten. Alligevel mødtes de to politikere Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt i Retten på Frederiksberg tirsdag, da Messerschmidt mener, at Lidegaard har krænket hans ære.

»Jeg beklager at bruge rettens tid på det her,« sagde Lidegaard fra vidneskranken. »Det er helt forrykt og krænkende,« sagde Messerschmidt fra samme sted.

Liselotte Sabroe, Scanpix

Sagen begyndte ved et debatmøde i Randers i efteråret 2025, hvor Lidegaard sagde, at Messerschmidt og andre på det, han kaldte »Frygtens Allé«, ville »internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her«.

Det er klart, at Messerschmidt og Lidegaard selvfølgelig hver især kan bruge rettens medhold politisk. Men risikoen er, at det ender i det rene juristeri, hvor de begge får lidt ret. Så er vi lige vidt.

Rettergang

Da Messerschmidts advokat Carlo Siebert under sin forelæggelse højtlæste store dele af Dansk Folkepartis hjemrejseudspil fra 2024, store dele af et interview i Weekendavisen og en udskrift af debatten fra Randers, var det lige før, man savnede hurtig politik på TikTok og »del og like, hvis du er enig«. Lidegaards advokat René Offersen mindede da også lige sin modstander om, at vi også gerne skulle hjem i dag.

Denne Offersen var i det hele taget i kamphumør under retsmødet. »Stop. Stop. Stop,« bød han Messerschmidt, der var på vej ud i en sidehistorie. Advokaten skulle slet ikke bede om Messerschmidts små oratoriske spidsfindigheder. »Det skal du ikke bestemme,« lød det, da Messerschmidt forsøgte at skifte emne.

De to politikeres uenighed, der altså helt ekstraordinært er endt i retten, tager udgangspunkt i et interview, som Morten Messerschmidt gav til Weekendavisen den 30. oktober 2025. Her sagde Messerschmidt blandt andet, at kriminelle og arbejdsløse udlændinge skal udvises, og hvis de ikke rejser ud frivilligt, så kan »et Kærshovedgård med lås på eller et udrejsecenter« være en mulighed.

»Hvis jeg har forstået dit interview i Weekendavisen rigtigt, vil du gerne internere op mod hundredtusinder af danskere, hvis de har en anden etnisk baggrund og ikke vil rejse ud frivilligt, fordi du synes, de skal rejse ud,« sagde Lidegaard under debatten i Randers, og det fik så Messerschmidt til at kræve et dementi for siden at stævne Lidegaard.

I retten havde Messerschmidt travlt med at lægge afstand til Weekendavisens artikel og sine egne udtalelser deri, hvilket igen irriterede advokat Offersen: »Messerschmidt, som overvejer at melde sig som statsministerkandidat, og som har følt sig krænket og anlagt en injuriesag, har ikke ulejliget sig med at læse de bilag, han selv kommer med.«

Teltpælene

Men det var ikke, fordi Martin Lidegaard i skranken ligefrem havde bedre svar på rede hånd, da Carlo Siebert spurgte, om Lidegaard stadigvæk troede, at Messerschmidt ønskede at internere og deportere på baggrund af tro og hudfarve.

»Jeg bliver jo lidt forvirret, når jeg hører i dag, at man har en anden holdning end den, man giver udtryk for i Weekendavisen,« vævede Lidegaard, »det er svært at finde ud af, hvor DF sætter teltpælene.«

Det var ikke godt nok for Siebert, der forsøgte at dele sit spørgsmål op, så Lidegaard kun skulle svare på, om han troede, at Messerschmidt ville internere og deportere på baggrund af hudfarve. Lidegaard kunne, ville eller turde ikke svare klart, og advokaten blev ved med at stille samme spørgsmål i forskellige udgaver, indtil Lidegaard sagde:

»Det kan jeg ikke svare på.«

Mens alle nu venter på dommen, der bliver lagt på nettet den 16. oktober klokken 12.45, kan man spørge sig selv, om politisk debat virkelig hører hjemme i retssale. Det kan ikke være svært at svare på.