Den nye regerings paradeforslag – halvering af moms på fødevarer samt fuld bortskaffelse af moms på frugt og grønt – er tydeligvis ikke specielt appetitlig. Den prisnedsættelse, regeringen forventer at forære danskerne, kan på kort tid fordampe som forstøvet vand over tørre kartofler og således ende med ikke at gavne eller smage nogen.

Og nu siger erhvervsminister Martin Lidegaard, leder for De Radikale, efter partiets sommergruppemøde tirsdag, at der nok er bedre måder at hjælpe fattige familier på end at bruge milliarder af kroner på lavere moms på mad.

Foto: Søren Bidstrup/Berlingske

At forslaget er dumt og dyrt, har økonomer hele tiden sagt. Det er dertil uanvendeligt, når det gælder at øge ligheden til fordel for familier, der ikke har spenderbukser liggende i klædeskabet, hvilket ellers er hovedformålet med en barbering af momsen – at hjælpe trængte enlige mødre og pensionister.

I sidste uge samlede borgerlige partier sig om at være imod forslaget om momsnedsættelse. Også De Konservative, der indtil da ellers var til at tale med.

Nye beregninger fra den liberale tænketank CEPOS viser, at der findes en billigere og mere effektiv måde at øge danskernes købekraft på. Den midlertidige sænkning af elafgiften til EUs minimumsniveau bør gøres permanent, hedder det. Ifølge tænketankens beregninger vil det koste 16,1 milliarder kroner årligt. Desuden vil det medføre større økonomisk lighed og øge arbejdsudbuddet, lyder analysen.

Et andet effektivt forslag, ifølge økonomer, er at sænke bundskatten.

Men i Lidegaards og regeringens eget grundlag står der stadig, at regeringen vil fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den til 12,5 procent på øvrige fødevarer. Hvilket ifølge Skatteministeriet anslås at koste 17,4 milliarder kroner. Og det er tillige, hvad regeringens støtteparti, Enhedslisten, har båret i triumf gennem medierne som en af partiets store sejre, siden de i juni måned blev lovet såvel generel momsnedsættelse som differentieret moms i frugt- og grøntafdelingen.

Priserne på fødevarer er oven i det hele faldet igen på det seneste.

»Det er på grænsen til absurd,« siger Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten:

»For fire år siden var der ingen, der talte om høje fødevarepriser. Om fire år er der ingen, der vil tale om høje fødevarepriser. I mellemtiden har der været en særlig situation, der fik priserne til at stige kraftigt. Alle vidste, at det var midlertidigt, og nu falder priserne helt som forudset. Alligevel bruger man høje fødevarepriser som argument for at indføre en differentieret moms. Det taler bare ind i, hvor dumt det er.«

Værre er det, at de centrale systemer til moms og skatter er opbygget over mange år med mere eller mindre forældede IT-løsninger, der populært sagt er sat oven på hinanden. Der skal et helt nyt system til, hvis momsen pludselig skal differentieres. Det kræver en del administration og bureaukrati. Og erfaringerne med nye IT-systemer i Skat eller i staten i det hele taget står ikke og skinner i et dragende lys, der ansporer til at genindkalde den vanlige konsulenthær. 

Faren for, at momsrabatterne dermed bliver en boomerang, der returnerer og på ny rammer priserne ude i supermarkederne, vil være overhængende. Som professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler i Berlingske:

»Det er administrativt bøvlet for både staten og erhvervslivet. Virksomhederne får højere omkostninger, som i sidste ende vil sætte sig i priserne«.

Med andre ord: Frem og tilbage er lige langt. Eller parafraseret med statens imaginære stemme, der taler til borgerne: »Vi skal bruge flere af jeres penge for at kunne give dem tilbage som lavere fødevarepriser.«

Nedsat moms bliver en del af de kommende skatteforhandlinger i Folketinget. Det ligner for nuværende en frugt, der nok er tilgængelig på hylden – og regeringen og Enhedslisten har flertal. Forudsat at Martin Lidegaard og De Radikale lystrer. Men observante handlende noterer sig holdbarhedsdatoen på frugten, ser den hurtigt fremskridende indre fordærvelse og lægger den åbenbart tilbage, hvor den kom fra, som stærkt overfladebehandlet og uspiselig.

I øvrigt …

Tørke har bragt vandstanden i Rhinen i Tyskland til det laveste, der nogensinde er målt. Fragtskibe kan mange steder ikke sejle med deres last.

Virksomheder langs floden må finde alternativer. Mindre skibe, lastbiler eller tog. Ifølge det tyske transportministerium svarede mængden af godstransport på Tysklands floder i 2024 til »75 procent af al godstransport på jernbane eller 14 millioner lastbilture«, skriver Berlingske.

»Det er på den korte bane en mavepuster for tysk økonomi,« siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. 

Tyske virksomheder kan i værste fald komme til at mangle råvarer og andre produkter, som de er afhængige af i deres produktion, vurderer økonomen. Det kan betyde lavere produktion og dermed mindre økonomisk vækst.