Matthias Wivels artikel om Picasso den 20. april slutter med en sætning om, at Picassos blik i 1930rne udvidedes til at omfatte selve menneskeheden. Det er en sandhed med modifikationer, for i 1944 meldte han sig ind i det franske kommunistparti, FCP, og forblev medlem til sin død i 1973. Der opstod mange anledninger til at melde sig ud og lægge afstand til kommunismen: Stalins død, Khrusjtjovs afsløringer af Stalins forbrydelser i 1956, invasionen i Ungarn senere samme år samt det stigende antal beretninger om forbrydelserne i den reelt eksisterende socialisme. Men alle disse afsløringer prellede af på Picasso.

Medlemskabet blev naturligvis fejret som den triumf, det var for FCP at få så prominent et medlem. Partiet udnyttede propagandaeffekten til det yderste. Formentlig har Picassos medlemskab givet mange tusinde nye partimedlemmer. Årene lige efter sejren over Hitler var en fremgangstid for de europæiske kommunistpartier.