Det har været som at gå over et fodgængerfelt for rødt lys klokken fire om natten. Næsten uden risiko for at blive opdaget. Men stadig ulovligt.

Sådan beskriver journalist og forfatter Michael Teschl de danske bankers forhold til risikoen for at blive brugt til at vaske beskidte penge hvide – i hvert fald indtil sagerne begyndte at eksplodere i offentlige skandaler.