Det er sgu lidt ligesom at miste en arm. Det er ikke noget, man dør af, men det gør alting lidt mere besværligt,« lyder det fra talerstolen.

Rundt om ved bordene i den iltfattige gymnastiksal nikkes der indforstået til ordene fra Karina Rohr Sørensen, hun er medlem af Folkebevægelsen mod EUs forretningsudvalg. Med tabet af pladsen i Europa-Parlamentet i maj måned står Folkebevægelsen forslået tilbage, og man kan næppe fortænke nogen i at frygte det værste. Hvad hvis der går koldbrand i såret? Og hvad måske værre er: Det var vist de gamle venner i Enhedslisten, der flåede armen af.