Et angreb med »militært udstyr udført af russiske agenter på europæisk jord«, et udtryk for et mere »dumdristigt« Rusland og »statssponsoreret terror«. Det skortede ikke på adjektiver og hård retorik, da de europæiske ledere reagerede på, at de tyske myndigheder har udpeget Rusland som stående bag et fejlslagent droneangreb i Lufthavnen Leipzig/Halle.

Som modsvar har tyskerne lukket det russiske kulturhus i Berlin og konsulatet i Bonn. Og EUs udenrigsministre diskuterer mulighederne for en ny sanktionspakke. Det vil i givet fald være nummer 22 siden 2022.

Olivier Hoslet, Scanpix

De tyske myndigheder siger, at man har beviser for, at det er personer med relation til den russiske efterretningstjeneste, der står bag dronerne. De tyske myndigheder har, skal det skrives, ikke fremlagt bemeldte beviser. Ruslands præsident afviser anklagerne og siger, at Tyskland selv har plantet beviserne.

Lufthavnen Leipzig/Halle er et af Europas største knudepunkter for transport af militært udstyr. Det er ikke kun tyskerne, der bruger lufthavnen. Det gør er en lang række lande i forsvarsalliancen NATO. Lufthavnen fungerer desuden, siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som europæisk base for ukrainske Antonov-fly, der bruges til tung gods- og våbentransport.

Tænk Dem, hvis en drone bevæbnet med sprængstof havde fået et sådan Antonov-fragtfly til at falde ud af himlen.

Og dronehændelsen i Tyskland er blot et af en række gråzonehændelser som ildspåsættelser, sabotage og våbenfund, der er sket i Europa den seneste måned, og som af myndighederne kædes sammen med Rusland. Chefen for kontraspionage i PET siger i et interview med Berlingske, at de danske myndigheder har afsløret Rusland i planlægning og forberedelse af sabotage mod den del af dansk forsvarsindustri, der har tilknytning til militærhjælpen til Ukraine.

»Vi har set en stigning i ondsindede aktiviteter, der er direkte rettet mod vores territorium, hvad enten det drejer sig om brande påsat i fabrikker, der producerer forsvarsudstyr til Ukraine, eller det russiske hybridangreb i Leipzig, og ja, vi står i fuld solidaritet med Tyskland – hele alliancen og EU,« siger NATO-generalsekretær Mark Rutte onsdag.

Det bør kalde på et modsvar, der kan høres helt til Moskva. Så det var godt, at EUs udenrigsministre alligevel havde et møde i Wicklow, Irland i bogen onsdag. Tysklands udenrigsminister lovede sanktioner mod Rusland. Flere russiske diplomater er kaldt til samtaler i europæiske værtslande, blandt andet i Danmark. Ligeledes barsler EU med en ny sanktionspakke, der skal »afspejle dronehændelsen i Leipzig«, som Lars Løkke Rasmussen sagde til DR. »I er opdaget. Vi ved godt, hvad I gør, og vi vil ikke finde os i det,« lød hans besked til Rusland.

Ifølge tyske medier eftersøges personer, der skal være indrejst til EU på turistvisa udstedt i Italien. Denne detalje ønskede EUs udenrigschef, Kaja Kallas, ikke at bekræfte på et pressemøde onsdag, men hun vil gerne sige, at der blandt EUs medlemslande er bred opbakning til forbud for at udstede turistvisa til russere. Men der er ikke enighed, da store, vægtige EU-lande som Frankrig og netop Italien er imod, fordi man dér får mange russiske turister. EU skal også arbejde på en liste med omkring 1.600 navne med relation til russisk militær og efterretningstjeneste, der kan blive nægtet indrejse og sanktioneret.

Det er – indtil videre – det europæiske modsvar. Efter Tyskland med et stort anlagt pressemøde har attribueret Rusland det fejlslagne droneangreb og bedt sine europæiske kolleger om solidaritet og støtte, men ikke aktiveret NATOs artikel fire eller fem. Tyskland lover i stedet, at dronehændelserne ikke får konsekvenser for landets støtte til Ukraine. Og det er da trods alt et klart svar.

I øvrigt

Når Folketingets politikere mødes i salen klokken 10, er der blandt andet 3.-behandling og forventet endelig vedtagelse af den såkaldte gødskningslov på programmet. Det er en lov, der skærper, hvor meget kvælstof, det enkelte landbrug må udlede, og så er den lov, der har fået fem medlemmer af Venstres folketingsgruppe til at bryde med partilinjen, i det de agter at stemme imod.