Vi begynder in medias res. De, der ikke kender navnene i engelsk fodbold, kan blade videre. Det er 1996 og halvandet år siden, Ole Gunnar Solskjær spillede i en lille lokal tredjedivisionsklub ved navn Clausenengen i Norge.

Han er på sin tredje træning for Manchester United og skal for første gang træne afslutninger. Ved siden af rækken med spillere står Alex Ferguson. I målet står den kraftige, lidt aggressive Peter Schmeichel, fortæller journalist og nuværende FIFA-direktør Kjetil Siem i biografien Æ (Solskjærs dialekt for »jeg«). Solskjær står og leger med bolden og opfatter ikke, at Schmeichel har returneret et skud fra Phil Neville og ikke er helt klar. Solskjær snurrer rundt og hamrer bolden i nettet. Schmeichel, der hadede at blive passeret, både i træning og kamp, lod skældsordene hagle ned over den lille nordmand. »The baby-faced assassin,« som fansene snart begyndte at kalde Solskjær, giver sig bedre tid denne gang.