Overrendt. Møn er blevet et trækplaster både for glade vandrere, himmelkiggere og københavnertilflyttere med hang til biodynamik og økologisk rugbrød. René Gummer forklarer, hvorfor ikke alle på øen er lige begejstrede.
Økuller
EN TIMES TID i bil fra København. Skov, strand, marker. Ro og rimelige priser. Stærke fællesskaber. Møn er gået hen og blevet et af de mest cool og eftertragtede steder at slå sig ned her i landet.
Gennem de sidste tre-fire år har et chokerende stort antal københavnertilflyttere rykket forkanten for økologi, biodynamik og rigtige holdninger ud på bøhlandet. En mesterkok åbner restaurant i Klintholm Havn, der også har æren af at være blevet udvalgt til servicehavn for en vindmøllepark. Samme sted lokker en snapsebar med lokale urter snapsentusiaster fra hele verden til. Camønoen hiver titusindvis af vandrere fra både ind- og udland til øen, og klassikeren Møns Klint bliver stadig mere populær.
Del:
